232
naar Ageren er blød, eller de opriver Rødderne. Man har holdt for at det
ey skadede men gavnede, om Faarene, Høst og Foraar afbede det opkomne,
jeg tvivler dog derom, men kand intet vist sige. Det er sagt, at Landet til
Vinter=Rugen ey giødes forud, men Høsten efter til Byg, nogle overstrøer
den dog om Foraaret da den skal bære, med kynd smaa Fæetælle eller Faare¬
møg og finder sin Regning derved. Det er tilførne tilkiendegivet at nogle
saaer om Foraaret, for at nytte Jorden hvert Aar og ideligen, i den udmavre¬
de Ager, Byg og Vinter=Rug tillige, faaer altsaa det første Aar Byg, det
andet Rug; det er vel saa, at man da giør det for to Aar med et Arbeyde og
kunde ved Heste og Foertrang være tient dermed, men Jorden bliver det 3die
Aar tyngere at oppløye, som den og desforuden nesten er efter Vinter=Rugen,
hvorfor den helst oppløyes om Høsten; tilmed holder man for at man ikke faaer
fuldt saa meget enten af Byg eller af Rug, dog er Forskiellen ey meget stør i
god Ager, endeligen dempes ey Land=Habren saa aldeles vel. Jeg har dog
hellers udrøddet denne af min gandske Ager, ved at lade 10 1 12 Maal hvert
Aar hvile og derpaa tilsaaes med Vinter=Rug, siden med reent Sæde=Korn,
men saa tabte jeg det gode Land=Havre Foer, og fik ey derpaa uden det saa
kaldede smaa Penge=Græs, der er ramt og har en Løgesmag, fik derimod
aarligen meere Byg, og kunde strax efter Byggets Indhøstning, saae Vin¬
ter=Rug.
Man merker af det ovenanførte I. at den Norske Vinter=Rugs Gød¬
hed og Frugtbarhed neppe kand tilskrives, enten Norriges Jord=Art, eller Ager¬
dyrkningens Maade, men heller Rug=Arten selv, og at denne altid skulle bli¬
de baade saa god og saa frugtbar i Danmark, hvor Jorden synes nok saa
god ja bedre, og tiere ompløyet, man seer af ELAHOLS og von HOBERG at
den i Pommeren og Mark=Brandenborg har givet mange og støre Ax, om det
