234
bestilt med de fleeste Enge og Græsgange fast paa alle Gaarder, saa at naar
jeg undtager nogle faae Stykker, hvor Vandet har Tllløb og nogle sinale
Strimler under Agre, kommer det mestendeel an paa en vidtløftig Jord,
hvor nogle Græsstraae kand samles, herfor kunde dog nogenledes raades
Bod, deels ved Tilledning af Vand hvor det kand bekommes, deels ved Op¬
pløyning og Saaning af Luzerne, Sainfoin, Esparcette, og andre nyttige Græs¬
arter, om Trefle eller Kløver vil jeg her intet sige, efterdi de behøver fugtigt Land.
Jeg kand ikke sige om man i Danmark faaer sin Vinter=Rug baade
for tykt, og derved hindrer den fra at udbrede sig og at skyde fiære Halmer,
saa og forseent, og derved hindrer mange Korn at komme sig for; Jeg over¬
lader det til Forsøg af vittige danske Landmænd, at fornemme om en tyndere og
betimeligere Udsaaning af deres egen Vinter=Rug, kunde tilveyebringe dem større
Frugtbarhed. Jeg har ey heller forsøgt, kand derfor ikke sige det, om den
Norske Værling, naar den vidtløftigere blev faaet, kunde t Norge give mere
Afgrøde, jeg tvivler dog derom, eftersom den ey faaer Tiid som Vinter=Ru¬
gen, at udbrede sig; efter TULLs og du HAMEIs Sætninger skulle det dog saa
skee. Jeg overlader disse og andre Ting til deres Forsøg, som har Beqvem¬
hed og Leylighed dertil, min Helbred og andre Omstændigheder tillader mig det
ikke, jeg fremsætter derfor ikkumn mine Formodninger og Gietninger til forfarnes
Undersøgning.
Det skille væremig en Fornøyelse, om de danske Lindmænd, ved deres
egen Vinter-Rugs tyndere og tiligere Udsæd, førmedelst dens større Frugt¬
barhed, ey havde Aarsage til at skiøtte om den Norske Vinter-Rug, som dog
