23
falg, zirr Berbesserung des durresten und umfruchtbaresten Landes ge¬
brauche merden kan, im glelcien anch elne Nachricht von dem Grøssen
Prøfit, der von Sau ig der Eticerne, umd pøm Lehinien Brennen entstehet,
durch SæEHIEM SMrHLER. Denne liden Bog ønskede jeg oversat paa dansk, og i
hver Landmands Haand, som for sin øprige Jndholds skyld, saa særdeles for ben Ef¬
lerretning der gives om bemeldte Eytif=, hvis frødige Vert jeg, sidste Som¬
mer haver sext paa Fredensborg, og sorrsliller mig at kens Blade som aarligen ofte
kunde afskiæres, ville blive vore Bønder det sikkærste Middel mod Foer=Trang, ligesom
den om Sømmeren giver rigeligrn Melk. Hvad Antor fremderles melder om at forsø¬
ge i Dannemark den Rørske Værling eller Sommer=Rug, der faars tillige med Byg,
er et Forslag som fleere Forfattere af vore Oeconomiske smaa Skrifter, haver gjort,
særdeles Hr. Kirkerup og Daldorf. Jmidlertid strækkrt sig min Kyndighed ikke saa
vidt, at jeg kand sige, om den Sæd var ligesaa nytlig hos øs i Dannemark som i Norgt,
skiønt man skulle formøde det deraf, at Fremmede allerede har begyndt at føre den fra
Norge, samt i deres Oeconomiske Skrifter at rofe den, efter velbemeldte Autors Be¬
retning. Angaaende den sedvanlige Rug-Sæds Tiid, da har jeg ofte berom haft sam¬
me Tanker, nemlig at den, paa de fleeste Steder i Dannemark, skeer alt for filbig
Formedelst en længere Sommer, er ket vel ikke her, saasom i Norge, fornødent ey hel¬
ler kaædeligt, at foretaae det Arbexd om Glødags Tiid. Men at manige Danske
Bønder bie dermed lil Advent, ja lige indtil Zule=gen, synes langt urimeligere,
endskiønt det nøgle gange treffer ind, at denne Sæd, paa sine Steder, lykkes. Skal
Rug-Sædcns Rod komme til nøgen Kraft for Vinter, og i Foraaret være velgrødig,
merner jeg, at October Maanets Udgang burde være det allerseeneste. Dog i denne
saavelsom anden Hensigt, maa det vel siges, at Agerdyrkeren bliver aldrig kløg, for¬
staae aldrig saa kløg, at han med Vished, kand spaar om Ubfaldet, hvillet over alt
kommer an paa Guds Forsyn og Velsignelse. Forfatterens gode Ønske, at det som
man nn omstunder andensteds fører meget i Brug, under Navn af Prøiries artificiel¬
les, eller Konst Enge, ogsaa maatte blive bekirudt og brugt blant os, fiades saa me¬
get meere grundet, da vi frem før en keel andre Nativner, nære os af Fæedrift, deels
til Smør og andre Frede=Bahre at sælge, deels til Øxen og Hæste at stalde og uddrivc.
Dersom forbemeldte Esparrette eller Salnt førn og Luceruc vil ret flaae an hos os,
