242
Maaden er denne, som jeg i følgende Linier har anført, i sær til Tie¬
neste for Nye=Byggerne i Soller, der allernaadigst er forundet frie Jord til
Rydning og Beboelse paa øde Stæder, men hvis Underholdning og Opkomst
berøer, næst den Høyestes Velsignelse, paa Jordens Dyrkelse og Cultiva¬
tiont, at den skeer forsvarlig. Disse Beboere har paa de fleeste Steder Ouren¬
Jord, det er en Jord=Art, som ikke af sig selv og egen Fedme bærer Korn,
men kræver megen Giødsel, og beholder den en kort Tid, man seer og, at de
der har saadan Jord i brug, maa faae meere tykt end andre, deres Ager er
saa gødt som gandske bedekket med Korn, naar den er besaaet: Disse Beskaf
fenheder falder betænkelige for fattige Begyndere, som har lidet til Sæde¬
Korn, faae og ingen Creature til Giødning at forskaffe Jorden, men kand paa
denne raadelige Maade komme hastig til det ene med det andet.
Lad disse, naar Træer og Rødder er optagne, flaae det stykke Land,
hvor Steene vil tillade dem at have Ager, og tage Torven af med en Spade,
samme Torv ligger de hen paa et uryddet Sted, hvor deres Vaal af Træ¬
Rødder, Riis=Busker og andet forbrændeligt, er tilforn henkastet, i en eller
fleere Hobe opreyses Torven saa løselig paa Vaalet, til at giennemtørres af
Soel og Vind, og siden at forbrændes paa Stedet, men Asken forvares
medens den er tør, og førend den ved Regn og Vand afludes; Naar Tor¬
ven er tagen af Ager=Stædet, er den øvrige Jord (alligevel mager) dog let
at faae smull med Greb eller Pløug, men det er fornøden, at den giøres til
gavns løs, i hvad Slags Jord man til Ager vil behandle, thi hvad den da
faaer til hielp oven eller neden fra, er den i stand til baade at imodtage og
anvende.
Naar de saaledes har faaet deres Ager=Jord forsvarlig pløyet (best
den heede Sommer sørend de næste Aar vil tage den i Brug) maa de i For¬
