24
aaret i Sæde=Tiden, lade den tilstrækkelig harve, at den bliver saa løs som
mueligt, dernest setter de til Æsning eller Fermentation i et Kar, et halv Læs
Møg, helst Faare=Møg, (som den beqvemmeste for denne kolde Jord=Art)
denne Giødsel rører de op med Vand, Urin er bedre, og kommer der til den
forømmelte Torv=Aske, Asken af deres Skorsteen, forraadnet Myrretuve,
som de finder i Marken, Kalk og deslige, dette lader de omrørt staae tilsam¬
men til der skal forbruges.
Dernæst giør de sig et Jnstrument i Form som en almindelig Kierne¬
Stav, et Qvarteer breed, med en Pinde i hver Vinge, men i muidten under
Staven en Told saa tyk og lang, at Hullet som den giør i Jorden kand tage
en halv Pægel eller lidet meere, denne staaer midt imellem de 4 Pinder paa
Sfaven. Naar Sædemanden med den ene Haand setter Staven ned som
en anden Stok at lende sig paa, giør den 5 Huller i Jorden, i samme Haand
holder han en liden Æske med Byg=Korn, hvoraf han med den anden Haand
slipper et Korn i hvert Hul af de 4 smag, gaaer saa radeviis med Staven
indtil han naaer Enden af sin Ager, derefter tager han af sin tillavede Giød¬
ning, og øser fuld ethvert af de store Huller, nemlig det som trykkes af den
store Pind, midt under Staven, og endelig naar han gjør den tredie Reyse
paa Ageren, lader han en Rive slæbe efter sig, eller Trumlen fare derober,
hvormed det er bestilt.
Paa en lang Vaar-Dag udretter han saare meget af dette Arbeyde,
om han er flittig, og har han Børn, kand de om de er noget smaa, komme
ham til hielp, at han med Leeg og Lethed kand fuldkomme sin Saaening, og
giør et Arbeyde som han ikke fortryder, men kunde der udfindes en beqvemme¬
re Maade til Korn=Plantning, var det desto forønskeligere.
