24.
Saaledes kand een Nye=Bygger, strax han faaer sin Jord oppløyet
eller graret, med nogen Møye, men saa godt som ingen Bekostning, besaae
sin gandske Jord med Byg, og vinde det første Aar meere end andre hans li¬
ge, der længe har siddet ved Eiendom, men bruger den paa almindelig Maa¬
de, saaer meget, faaer lidet, mindst Byg som beste Korn;
Lad hvo der vil, paa sin ringeste Jord forsøge Møyen, han skal vist
nok finde Vindingen, thi det er efter Anviisningen forgangen Aar experimen¬
teret, og befunden saa fordeelagtigt, at næsten hver Roed havde Ga7Skud,
og hvert Ax 50 til 60 Korn, dersom hver Mand paatog sig den Møye, som
dog ikke er saa stor, som den falder stor i Indbildingen, hvor meget Korn blev
ikke i behold, som aarlig gaaer til Udsæd, da en stor Deel maa kiøbe Som¬
mer=Føden, naar de Vinteren over har levet af Avlingen, og faaet deres
Gaard til efter almindelig Maade, hvor meget drøyere er ikke Byg=Avling
frem for Havre til Forbrugelse i Huusholdningen, Bygget giver fleere Fold
og bedre Spise end Havre, det er vitterligt. Men haver andre Leilighed at
afsee saa meget Sæde=Kørn, som gaaer i spilde ved den almindelige Maads
at faae, haver de større Eiendeele, end de saa løselig betragtet, holder dat
Umagen værd at fare med denne Plantning, ere de ligesaa glade ved Havre
som ved Byg, saa maa dog en fattig Huusmand eller Nye=Bygger glædes
ved dette Raad, om han er omhyggelig for sin Opkomst og Tiltagelse, han
kommer derved paa en let Maad, baade til Fode og Creature at besette sin
Plads med.
Hvad Kernet angaaer, som paa en Tønde Lands=Ager forbruges, da
kand et Fierding=Kar Byg giøre det samme som en heel Tønde til Udsæd, men
give meere end dobbelt saa meget til Avling, og 2 Læs Møg udrette saa meget
som 200 for samme Aar, og om Nye=Byggerne saaledes omgikkedes hvert
