246
af med en grov Lig om Høsten, naar Heden for det meste har forladt Luften,
og naar den er afmeyet, rages den tilsammen, og Lessevis bliver liggende i
Marken, til at fremføres hiem paa Sneeføre imod Juule=Tider, da det store
Qvægæder det med Stikke og alt, meget graadigt. Gran=Bær eller Grantræes
Løv, særdeles af saadanne Træer, der bærer deres Stilke hengendes, lader
sig og vel fortære, naar det nogenledes smaae hakkes, nogle blander det med
frisk Hæstemøg, med dette frelser mange deres Creature, naar Foret ikke vil
slaae til, men best var det, om enhver end og naar Aaringerne gav Foer nok,
forbrugte endeel deraf, paa det at Qvæget kunde tilvendes, og i mangels
Aaringer desto villigere tage for sig af denne Spise, som de ellers ugierne vil
vide af; Naar Kulden er strængest, er det og best at give dem denne Føde,
ikke alleene af Aarsag, at Creaturene da æder graadigst hvad det er man leg¬
ger for dem, men fordi dette Slags Foer bliver imod Foraaret saa stram, at
de ingenlunde vil æde det, man vil og holde for, at dette Slags Foer er ikke
alleene til Føde, men største Sundhed for Creamrene, over alt er Giødselen
eller Excrementet deraf ulignelig bedre end af Halm og magert Foer.
Vil nu saadan Begyndere, der allereede er kommen saavidt, at han
er bleven eyere af eet og andet Creatur, eller har taget Creature fra andre
Fæe=god, som man kalder det, det er, Qvier eller Fæe Creature, som han
skal giøre got, imod at nyde deres gode, da Pagten er denne, at den der
saaledes laaner Creature, skal have dem ligesaa længe nyttig som han føder dem
unyttig, staaer og ikke melker.
Vil saadan en formeere Giødselen med ringe Umage, er det tienlig,
at han uden for sit Jorde, udseer sig et stykke reen Jord, det han pløyer tillig
om Vaaren, og hvorpaa han, naar samme Flek er harved, udbreder den
Giødsel, han om Vinteren har samlet, ikke som paa en Ager han vil saae,
