21
men meget tykkere, dog ikke tykkere, end han med Plouigen naaer midt ned i
den oppløyede Jord, naar han vender Møgen ned, det er, efter at den har
ligget oven i en tilstrækkelig Regn, altsaa forstaaer det sig, at den første Pløy¬
ning maa være dyb. Jmod Høsten tager han sit første Plougmaal op igien,
som bliver liggende indtil han dynger det ene med det andet tilsammen, og
fører det smaa hakket paa Ager eller Eng, hvor han vil have det, han maa
være forvisset, det giør ham større Gavn, end den ublandede Giødsel.
Det formeerer og Giødselen i utænkelige Maader, at man om For¬
aaret optager og legger tilhøbe endeel Myr=Jord, og naar den Sommeren
over har ligget i Luften, fører den ind i Fæehuuset, ikke alleene at fylde de
Rum med hvor Creaturene staaer og ligger om Vinteren, men end og at man
paa et Stæd, hvor det ikke fryser, har saadan Jord daglig at fylde den
Rende med bag ved Creaturene, at de med Bagbeenene selv arbeider, og med
Ureenligheden blander Jorden. Jngen troer hvad den daglige Blanding og
Blanding paa den Maade, uformerket formeerer og forbedrer Giødselen til
Mandens store Hielp i Ager=Bruget.
Giødselen paa den og fleere Maader forskaffet, kræver Engen som Age¬
rens Moder, jeg har tllforn sagt, at Eieren skal torvskiære den Deel af
Jorden, hvor han kand have renest Ager for Steen. Nu giør han vel ikke
ilde, om han flaaer den Lyngfulde, Møseløbne og forrustede Deel han vil
have til Eng, brænder samme Torv, og blander Jord=Asken med sin anden
Giødsel til at udspredes imod Høstens Regn i den nogne Jord, det er og
godt, om han spender Hest før en halv qvistet Granbuske og fører om iblant
Stenene, at Jorden ved Grenene kand opkradses, og blandes med Giødselen,
naar han tilforn har strøet Høe=Møe eller saadant Frøe, som findes i en
Mands Høe-Lade under Foeret.
