248
Men tillød Steene det, var det vel saa godt, om han grov eller pløye¬
de Torven med Jorden om hinanden, anvendte Giødselen derpag, og 2a3
Aar til Skoug=Tuen og smaa Rødder var raadnet, saaede Havre eller Rug
derudt, da han derefter havde tilstrekkelig Eng, naar han aarlig siden kom
den til hielp med sin Gaards Giødsel, som fra Ageren kunde undværes, stak
Plle=Qviste ned hvor Stæderne var sumpig, men paa de tørre Stæder, lod
Sølie Træer groe, som saadan Jord=Art pleyer være villig at frembære, og
giver tienlig Løv.
Endelig, at jeg igien skal vende til Ageren, maa jeg erindre, at allige¬
vel en Ager paa førommeldte Maade bereed, beholder vel sin Reenhed i det
længste, vil der dog indfinde sig Ugræs til sidst, naar Jorden uden Hvile læn¬
ge har været brugt, men i saa maade er det raadeligt, foruden Høst=Pløy¬
ning som paa Ouren=Jord maaskee meget sildig om Høsten, at man udvæl¬
ger det ældste Ager=Stykke, og beplanter med Graae=Erter i steden for Byg,
da Jorden foruden nye Renselse bliver møer og meere beqvem til Byg=Plant¬
ning derefter end tilforn, samme Erter maa settes meget tillig, om der skal bli¬
ve tilstrekkelig Erter og meget Riis, hvilke begge Deele i stor Maade er nyt¬
tig, Erterne, Except sædvanlig Brug, at de maales op og blandes med Korn,
Melet som til Brød skal forbages, et Fierding=Kar til hver Tønde andet
Meel, thi derved bliver Brødet drøyere i Huushøldningen; Erter=Riset at
det overskiæres og blandes med Avuer til Fæe, Creature, ligeledes med Hak¬
kels til Hæster.
Men naar Erter saa tillig skal faaes, staaer de Fare for Kulden i For¬
aaret, førend de kommer op, det hender sig de kand ligge saa længe i Jorden
til de brister og raadner der de ligger, men dette skeer ikke med ormædte Erter,
hvorfor de er de allersikkerste at faae, thi Frøe=Øyet som sidder ved Frøe=Hu¬
set er altid ubeskadiget.
