24
Graae=Erter at faae giør de fleste for lidet af, da den Sæd gjør dem
den allerstørste Nytte, naar Frugten bliver anvendt som oven anført, thi det
er en afgjort Sag, at Jorden forbedres ved den Sæd, naar den ikke faaes
paa tilforn udarmet Jord; ingen Jord er vel saa arm, de kommer jo op og
voxer saa meget det er, men det er befunden, at naar den usle Jord har bragt
dem frem og fødet dem en stund paa Sommeren, formaaer den ikke meer,
Græsses skrenis bort, bliver brunt ligesom halv brændt, fuld af Grøde=Luns,
der bliver hverken Erter til Folkets Nytte, Foer til Creaturene, eller For¬
bedring for Jorden, alle Ting er forløren.
Derimod, naar de der ikke planter Korn, men udbreder Giødselen til
almindelig Saaening, ville det første Aar, naar Møgen var udbreed, i ste¬
den for Byg, saae Graae-Erter, skulle det være dem særdeeles nyttig, at de
laante Jorden den Fedme for samme Aar fra den besluttede Sæd, jeg negter
ikke, Jorden var da vel noget federe end den Sæd kræver, hvorover det kun¬
de hende, der blev ikke Erter, med mindre man kom tillig til at faae, og fik
langt Aar som man kalder det, men Foer og Riis blev overflødig, som kun¬
de gielde til Vederlag for Sæden og Arbeydet, men den største Nytte var
Jordens Forbedring, at den blev baade jevnere og bedre glødet end ellers,
Møget blev tilstrækkelig raadner, for det fik Korn at bære, Giødningens Ureen¬
lighed blev qvælet af Erter=Riset, og man blev vissere paa sin Byg=Avling
Aaret derefter, end om man strax havde faret fort med Byg=Sæd, vilde man
næste Aar efter første Byg saae Erter, kundeman atter med Succes saae Byg,
og fremdeeles tredie Aar;
Saadan Forbedring giør Graae Erter paa god Jord, at ingen misun¬
der dem Stedet, som elsker at have Føde for sig og sine Creature.
Hofs Præsteggard, den 17 Map. 1759.
PEFER NICOLAI DALDORPH.
IV. Deel.
