254
eget Forsøg og Nytte at gløre bekiendt de Raad og Middel, hvorved dette ska¬
delige Ukrud tilforladelig, uden synderlig Omkostning og Umage, kand best fore¬
kommes og udrøddes.
§. 3.
Hvad Kul=Ax er, og hvad Virkning den giør, saavel til Høstens
Forringelse som Maalets Fordærvelse naar Kornet maales, sees og læres
strax af alle, som dermed omgaaes, behøver ey derfor nogen vidtløftig For¬
klaring. Dette alleye maa jeg melde, at blandt Hveden findes tvende Slags
Kull=Ax, et som viiser sig strax, saa snart Axet et skut; Dette er bløttet fra
Skall og Snerpe, bestaar af et sort Støv, som af Vinden afblæses, da
man intet seer uden et nøgent Straae, er altsaa paa langt nær, ikke saa skade¬
lig, som det andet, der betegnes, til Forskiæl fra det første, med Navn af
blinde Kul=Ar; Dette seer i alle Maader ud, som de gode Ax, har Snerpe,
Avner og Skall som de gode, men Kiernen bestaar af et sort Meel; Det
kiendes ikke lettelig; at Snerpen paa Axet usædvanlig spriger, at paa Axet
findes og sees sortagtige og bleggrøne Pletter, ere Tegn som skiæller de blinde
Kull=Ax fra de gode. Naar Kornet er aftærsket, finder man iblant heele Korn
af de sorte, som neppe skiønnes, man klemmer og gnider derfor mellem Hæn¬
derne endeel, da man strax skal komme i Erfaring enten Hveden er reen eller
med Kull=Ax befængt.
§. 4
Kul=Ax findes ikke blant alle Sæde=Slags, Hvede og Havre ere de¬
som de i en lige Grad haver Herredomme hos. Man finder dem vel underri¬
den i Bygsæden, men aldrig, saavit jeg veed, til saa stor Skade, som i de¬
andre. Boghvede, Rug, Ærter, Liin og de fleere, ere aldeles undtagne
