256
Aarsagen hvoraf detts hindrende Tilfælde kommer og Raad derimod,
gaar han den gang forbie, da hans Forsøg ikke gik videre, og hans Maade
aldrig var at digte eller anføre noget i Natur=Læren uden Grund og Erfaring.
Han igiendriver paa anførte Stæd, ChonErs Foregivende, som i sin Dictio¬
naire Oeconomiqve paastaaer, som en unægtelig Sandhed, at Kul=Ax for¬
aarsages af en skadelig Dug, der forandrer sig til en olicagtig eller feed Ma¬
terie, og formedelst Solens Heede forbrænder Kornet; Hvor slet denne Mee¬
ning og Paastand var grundet, viises tydelig og klart saavel som Aarsagen,
der kunde forleede CHoMkI til saadan urigtig Tanke.
§. 7.
DE HAMEL i smn Traite de la Culture des terres anfører pag. 224.
P. I. at den lærde Engellænder Monsr. TUIL formeener at Kul=Ax kommer,
ikke af det Vand der falder i Ax eller paa Stilk, men af megen Fugtighed og
Vædske i Jorden. Til Beviis herpaa skal tiene det Forsøg bemeldte TUII¬
gjorde med nogle opspirede Hvede=Korn, som han tog af Ageren og plantede
i en Jord, fuld med Vand og satte i sit Kammer; Spirene bleve alle Kul=Ax,
da der døg ikke fantes et eeneste i den Ager, hvoraf de vare tagne. Forsøget tage
Di HAMEL medgod Grund i Tvivl; thi Erfarenhed lærer, at Kul=Ax sees
i ligesaa stør Mængde paa tørre som fugtige Stæder, hvilket ikke saa maatte
forholde sig, naar Fugtigheden ene var Aarsag. Man har og største Foy¬
aldeeles at tvivle, naar TULI. vil troe, at omendskiøndt Sæden er befængt
med Kul=Ax, man da ikke skulle høste dette Ukrud igien, naar Aaret er varmt
og tørt. Erfarenhed lærer det som er tvert imod. DI HAMEL antager den
Meening som TULL forskyder, og paastaaer, at dersom meget Regn indfalder,
naar Sæden skyder Ax eller staaer i Blomster, har man Aarsag at befrygte
Kul=Ax; man maae ikke undres, at der gives ulige Meeninger, saa længe
Hoved=Aarsagen til en Ting ikke er opdaget.
