25
Det Raad, som nogle i Engelland bruger mod Kul=Ax, nemlig at
dynke eller pæde Sæden i salt Vand, beretter Monsr. TULE, de, ved
denne Hændelse, lærte: Et Skib strandede ved den Tid om Høsten, da
Landmanden saaede; Skibet var ladt med Hvede, da den ikke tiente til Meel
blev den for got Kiøb sølgt; nogle faaede af denne i Havet blødede Hvede,
og da Høsten kom, merkede de i den ingen Kul=Ax, i den anden derimod mang¬
foldig, siden den Tiid har de benyttet sig af dette Raad. De franske Land¬
mænd paastaaer, at det var ikke Salt=Vandet som glørde den ovenmeldte
Virkning, men førdi Hveden var kommen andensteds fra, de bruger derfør
hvert Aar, at ombytte Sæden fra andre Stæder, andre benytter sig af
Kalkvand, hvorudi Sæden vaskes, dog tilstaar de, at alt dette ikke aldee¬
les kand borttage Kul=Ax.
§. 8.
Foruden disse i foregaaende §. 7. §. anførte Meeninger, finder man overalt i
Tydske, fra adskillige Stæder udgivne Oeconomiske Skrifter og Samlinger, lige¬
saa mange Formodninger om Aarsagen til Kul=Ax, og Raad mod samme, som der
ere Forfattere, snart skal man søge Aarsagen i Jorden og dens Beskaffenhed, snart
i Giødningen og dens Virkning, snart i Luften formedelst Regn, formedelst Søel¬
skin, formedelst Taage, førmedelst Dug og formedelst, jeg veed ikke hvad. Hertil
maae jeg endnu anføre en egen og nye Meening om Aarsagen, den findes indført i
de Leipziger Samlungen 4 B. pag. 1036. Autor fornøyer sig over at kunde
opdage den rette og sande Aarsag, han siger at den bestaaer derudi; at Axet,
naar det skal skyde frem, eller som det heder paa Norsk, naar Kornet staa¬
i Skotbælgen, lider, formedelst den liden Aabning oven til, og Safternes
Drift neden til, en Trykning som forvandler dets Natur. Jeg har med Fliid
undersøgt denne Meening, men altid erfaret, at den har været ilde grundet;
IV. Deel.
