266
udi kand tage en stor Deel til Fornøyelse, ja maaskee vel bryde ud med enten
en Beklagelse, at saadan Nidkiærhed hos os forsommes, eller og med at ønske,
at det hos os og maatte komme i Gang; Men naar det skal komme dertil, at
vi skulde hensee til os selv, hvorvidt at vi, som Lemmer i dette Soctetet og
burde contribuerr til dets sande Velfærdt, saa falder vor Jver, og det gaaer
med os, som desværre alt for vel bekiendt er, at der siges: Vore Forfædre
levede vel for os og kom vel igiennem, hvorfore skal vi tage fat paa noget Nyt.
Ney! det gamle er dog det beste. En Skam, ja en evig Skam, at saadant
skulde tænkes, langt mindre i Gierning viises af os. Vi burde det billigt
skiule, men der ligger før mange raabende Vidnesbyrd imod os, og det bli¬
ver ikke godt, førend at Skammen rettelig er kommet over vort Hoved, saa
tør vi maaskee engang komme til Samling. Jeg troer sandelig i for mange
Deele, at vi har viset, at vi har været iblant de, der haver ligget i den søvn¬
agtige Spaghed, men hvad maa vi nu ikke glæde os, at vi seer, at den Tiid,
som skulle synes for os at være sadt, inden hvilken vi skulle være, som i en
Dvale, nu er forsvunden og fra pore høye Stæder giøes os saa mange pri¬
selige Anledninger og store Opmuntringer, at vi nu kand viise, vor Tiid er og
kommet, og at vi i vort Societet ey vil være mindre nyttige og værdige Lemmer,
end som andre.
Disse priselige Opmuntringer har nu allerede givet mange retskafne Pa¬
trioter Amledning at komme frem med sine Tanker, hvis Nytte Eftertiden nær¬
mere vil lære, saa har dette og givet Frihed, at disse ringe Tanker tør frem¬
komme:
Dette bsider en ufellbar Sandhed, at tblant de Ting, som vor Land¬
mand sændeles baade biirde paalegges, som han og sig burde antage, er nem¬
lig, hvor det er mueligt, sin Jord med en nye Rydning at forbedre. Nu¬
