26
Sommeren kand være, saa er det kun en ringe Vind, som ud ved Havet straxen
giør Luften kold igien; derimod i Fleld=Bøygderne, hvor all Jorden er, som
omgierdet med de høye Fielde, der, hvad Heede Solen setter, behøldes og
der fra alle Berg=Kanter skeer Slag af Heede; derhos og at da der paa Kul¬
den og Vinteren ud mod Havet og de Indre=Bøygder, er megen Forskiel; J
de Indre=Bøygder kand Jorden med engang tilfryse og bedækkes med Snee,
hvilken er ligesom en Klædning og Giødsel at bevare og fode den, derimod er
Jorden ude ved Havet den gandske Vinter, saa godt som aaben og ved den
der idelig faldende Regn, udmattes og udtæres. Af denne Jordens ringe Be¬
skaffenhed her, kand man da og slutte Tilstanden med de fleeste dens Dyrkere.
Jeg vil altsaa slutte, at Aarsagen, hvorfore at om det med denne endnu saa
nødvendige Rydning, her ey haver haft nogen Fremgang, det ikke alt maa til¬
skrives enten den Uvillighed eller Søvnagtighed, hvoraf vore Brødre i de bedre
Bøygder vil have været indtaget, men meere en Mangel paa Kræfier og hvor¬
til udi de mange øde Gaarder, som her findes, og hvilke, uagtet de adskilli¬
ge Fordeele af Frieheder for Skatter og alle Slags Rettigheder, som ere tilsag¬
te, endda ikke har været at kunde faae under Brug og Bebøelse, mig synes
at finde stærkeste Medhold. De fleeste af vore Gaarder her, ere smaa og vi
behøver aldrig til at stræbe at faae dem meere deelte, mange ere alt for meget
deelte, saa at den ene sidder den anden til Fortrængsel. De ere ey mange
vi kand tælle, der sidder paa Jorder over 2de Løbers Skyld og er derudi det
ene Dstrict eller Præste=Gield Emne her i Sundhord=Lehn, fra de andre ad¬
skildt. Men Herlighederne til vore Jorder ere ringe; og hvad af det vi skulde
kalde Skov, er snart ikke at nævne, thi imod de, som paa de andre Stæ¬
der i Riget falder, hverken kand de eller maa tages i Liighed med. Det er da
ikke meere paa vore Jorder, end at en Opsidder, kand, saa at sige grave ned det Ha¬
