269
2. At have vel tørt Træ, thi det vaade eller grønne ligger og syder ud,
uden at give nøgen retskaffen Varme, men fylder baade Rør og
Skorstenen med den farlige fede Soed, det tørre Træ derimod giver
en hastig Varme og mindre Soed.
Dette Raad havde været for ringe at anføre, hvis jeg ikke vidste, at
nogle havde denne vrange Meening, at, jo længere Træet kand lig¬
ge i Ovnen, jo bedre skiel og lige have de af det, hvilket dog er gand¬
ske falskt.
3. At man, i sær om kolde Vinter=Dage, ey har sit Træ for smaat hugget,
men gode drøye Stykker, ja en Knude som med Nød kand gaae ind
er herlig eengang om Dagen, og at indlegge resolvert i, lader 3 go¬
de Stykker, og 4 om Ovnen er meget stor, brænde dygtig til, ind¬
til Ovnen er vel varm. Skyd saa alle Stykkerne lige ind til Gav¬
len, lad det der ligge og brænde saa godt som de best vil, luk derpaa
ey allene den store, men og den lille Dor det tærteste i, som skee kand,
stop derpaa Spieldet det meeste Røgen vil taale det, saa har du den
samme Varme ? Dag og derover, da Brandene inde ved Gavlen
ere frie fra den stærke Træk, som er for i Ovnen, hvorved de for ti¬
lig foraskes. Og derved er en meget større Fordeel, end naar man,
som andre pleye, lukker den store Dør op, og rager Gloderne ud
paa Pladen, thl ved dette sidste udbrænde og for Askes baade Glø¬
der og Træ i en hast.
See dette er den Menage, som jeg selv har fundet probat, hvad Kak¬
kelovnis Brænde angaaer.
IV. Deel.
