282
Men nu kommer jeg til Kiøkken=Skorstenen, der ikke allene hos mange
ere en ødeleggere for Skove og Tørve=Moser, men vel og har hiulpet til at
øde mangen Mand, ligesaa vel som det Skorsteens Jlden er brugt til. Her
er Menage fornøden, og det er den høye Tiid, at sætte den i Verk.
Jeg drister mig stadig til at give gode Raod, om og nogen vil følge
dem, saa meget kand jeg og sige, at jeg ey vilde raade til det, som jeg ey selr
havde experimenteret, og ved den usvigelige Læremesterinde experience fundet
nyttigt.
Man veed, hvad Fordeel det er at have Kiedler og Brændeviins=Pan¬
der, store og smaa indmurede i Grube, da det ey paa aaben Skorsteen var
mueligt, at komme ud med 4 2 6 Gange saa meget Brænde under sligt et Kar,
som nu, da det er indmuret og har sin Varme samlet, saa at der intet spil¬
des. Vil man nu coneludere af det større til det mindre, saa seer man, hvad
Menage det vilde blive af Brænde, endog til den mindste Potte eller Pande.
Man ansee kun Trek=Huller i en Skorsteens Arne som Meignaturer af de
store Gruber. Jeg har herved fundet min Reigning saaledes, at min Skor¬
steen nu ey koster mig halv saa meget som før. Jeg bruger ingen Jld under
noget Jldkar paa aaben Skorsteen, men i Træk=Huller, store og smaa, de¬
have sin Luft=Aabning neden til, sin Rist i midten og Hul til Jld=Karrer
over Risten, ligesom almindelige Træk=Huller ere. Men da de i Almindelig¬
hed kun bruges til nogle Ting, saa bruges mine til alle Ting, til The=Vand,
til Mad, til Lud=Gryder, til en liden Kiedel Garn eller Linnet &c.
Til disse Træk=Huller bruges i Almindelighed Kull, og jeg tilstaaer,
at der som Træk=Hullerne bleve saa almindelige i hver Mands Huus, som
Kull er almindelige til Træk=Huller, saa vilde Kullene slige , sin Priis, og
