283
hvor skulle man da faae nok af det Slags Brændsel? dog tør jeg sige, at saa
længe de vare at faa, var der Menage i at bruge dem i Træk=Huller, frem
for alt andet Brændsel paa aaben Skørsteen. Men til at skaane paa Kull,
har jeg brugt et Slags Brændsel, som endnu er at faae: og det paa sine Ste¬
der for billig Priis. Nemlig:
I. Krat eller Gierdsel af all Slags Træ, hvilket jeg hugger i korte Stykker
1a 1 Qvarteer lange, disse Stumper af Pinde og Riis lægges paa
et Sted at tørre, og saa agter jeg til mit Brug en Tønde fuld af
dem fuldkommen saa gode som en Tønde Kul; thi naar en eneste lille
Haandfuld Kull lægges først paa Risten i Træk=Hullet, og disse Pin¬
de for resten oven paa og anstikkes, saa giør Pindene en herlig Tie¬
neste, de sætte Gryden i Kog, og efterlade de Gløder, der kandhol¬
de den i Kog.
Obs. Ege=Kul skiøtter Folk ikke meget om, da de uddøer af sig selv, men
her fordi de have Træk, ere de de allerbeste, da de af alle Træ=Kul ufeil¬
barlig give den stærkeste Varme.
2. Tørv, og da kand man deele en Tørv i mange smaa Stykker som Høn¬
se Eg, større eller mindre, der da i sin Maade bruges som Kull, og
da kand en eneste Tørv giøre det samme som 445 paa aaben Skor¬
steen. Det som herved vindes, er I. at man kand føre i Brug alt
det Tørve=Smul, hvoraf ellers mange Læs føres ud paa Møgdyngen til
liden Nytte. 2 At I noget nær kunde skaanes. En Regel, som var
Guld værd, naar den blev efterkommet af alle, som bruge Tørv, og
en Menage, hvorved gode Torve=Moser, ja endog den Levning, som
endnu er tilovers af gode Torve=Moser, vilde vare Verden ud.
