284
Men jeg har observeret, at i sær de Jydske Bonder i de gode Tørve¬
Egne, ikke lægge sig efter Kakkelovne, og om end nogle have dem, blive de
dog ikke alle brugte uden engang imellem i en aparte Stue for fremmede og
deslige. Men i Almindelighed lægge de et Baal af Tørv en haln Tønde fuld,
ja meere paa aaben Skorsteen, hvis Arile vender ind til Stuen, ved det¬
te Baal skal heele Stulen og alle Folkene i Stuen have sin Varme, ligesom
af Caminer paa støre Steder, ved samme Jld skal Maden laves. Ja endog
Præsterne i disse lykkelige Egne hølde fuldkommen saa stort et Baal paa deres
Kiøkken Skorsteen, før deres Folk at varme sig ved om Aftenen. Denne Ød¬
selhed aflagde jeg paa det Sted jeg først kom i Jydland, og indrummede en
Stue med Kakkelovn udi for mine Folk, og fandt derved, at jeg aarlig spa¬
rede halvparten af den Tørv, som tilforn blev odt, endskiønt jeg endda ey
havde provet Træk=Huller, som endnu i den Branche vilde skaane meere. Det
samme er at agte paa Herregaarde, og, at jeg skal sige det kort, overalt,
hvor de have Jldebrand nok. Saa jeg tør forsikkre, at de som nll ere de al¬
lersparsommeligste, kunde ved denne Forandring af de store Baal til Kakkel¬
ovns Varme og Træk=Huller, i det ringeste spare; om ikke? Deel, og andre
vel; Deele og meere, og det blev meget i et heelt Land.
Ydermeere var det at ønske, at de, som endnu har Tørve=Jord, haa
de til egen Fornødenhed og at leye bort til andre, eller Tørv at sælge til an¬
dre, i Tide vilde speyle sig i de Byer, som tilforn har haft samme Lykke,
men har ruttet saaledes dermed, at de nul selv maa kiøbe. Endnu er der Red¬
ning, og vor Alder kand ved en betimmel g Sparsommelighed, efterlade det til
Efter=Slægten, som kand blive nok, og det endda uden sin Skade
Jnden jeg slutter dette Capitel om Brænde=Menage, maa jeg endnu an¬
føre et par Poster af stor Consideration.
