28
Hvor utænkelig en Mængde af Træ vilde der ikke skaanes, dersom man
overalt beflittede sig paa at giøre vindtørret Malt, vi ville da faae Engelsk Øl her
i Dannemark, uden at føre enten det eller Engelsk Malt herind. Herved vilde
spares noget nær et Læs Træ og paa mange Steder meget meere, for hver Bon¬
de i heele Dannemark over Hovedet, l. tale om Herregaarde, Præste¬
gaarde, alle Betienteres Huuse paa Landet, og Kiøbstæderne foruden all En¬
de. Da endog en liden Kiøbsted kand forbruge til Maltgiørsel a til 5000 Læs
Træ aarlig.
Til at menagere Træ til Bygninger, hielp Gud! hvad har ikke der
vor Jngenteuse og Jnventieuse Hr. Propst HURTHICKARI piist en sikker Vey
til Ævigheds Bygninger, med at anlægge Teglbrænderier paa alle de Steder,
der har de fornødne Reqvisita. Mange 1000 Bonder sælge aarlig hver saa
mange Læs Tørv i et Aar, som han kunde brænde Tegl ved, til I Part af sin
heele Gaard, alt efter bemeldte Hr. Prøvst HURTHCEARLE specificerede Reg¬
ning. Og man bør troe en sandru Mand, som desuden taler af Erfarenhed.
Jeg vilde kun ønske ham mange lærvillige Disciple, saa skulle vi snart see hee¬
le Bondebyer af Grundniuur.
Og hvor har ikke den snilde Huusholder, Hr. Justit=-Raad TEHMAN
paa Ristrup en god Miil fra Aarhuus; brudt Jsen før sine egne Folk, og lært
dem, ved eget Exempel, at kløve Leider eller Fodstykker til Huuse af støre Kam¬
pesteene, og det saadanne, som kand bruges baade i Grundmuur og til Bin¬
dingsværk, og haves paa steenige Marker langt lættere end Fodstykker af god
Eg midt i Skov=Egnen. Jeg har seet mange hos ham mod 5 Alen lange,
saa firkantede og jævne, som firskaaren Træ. Tænk hvad Guld der kunde
tilveyebringes af slige Marker, der nu formedelst Steen paa Steen, intet eller
saare lidet Gavn skaffe, og hvor skaanede ikke dette paa Ege=Skovene.
