288
Skoven hørte Kongen til, var Skoven et daglig Rov for Kongens Bønder
der i Egnen, indtil den sidste Eg i Skoven, for ongefær 60 Aar siden blev fæl¬
det, og savet i Tømmer, nil var her intet andet end Roderne igien, og nogle
fra dem opløbende Spirer, som dog aarlig af Creaturene blev afædte, indtil
den store Skov=Elskere og i meer end en Henseende uforlignelige Herre Grev FRIis
for henover 40 Aar siden, blev Eyere af Borum. Han satte en Skovfoged
over Skoven, det var noget, han lød haardelig afstraffe dem, der beskadige¬
de den nye Opelskning, det var meere, men Borup Bønder, som hver har
sit Skifte selveyer Skov, lærte af deres nye Huusbønde selv at have Tilsyn
ved Nat og Dag med deres unge Træeskov, det var det allermeeste, der har
cøntribuleret til, at paa samme Grund, hvor der for 40 Aar siden, neppe kun¬
de findes et Lysesped, nu reyser sig en Skov, hvoraf alle kand kiende, at den
har Skovelskere til Patroner. Der ere allerede Millioner af Riis=Eger, Riis¬
Bøger og andre tienlige Træer, og vel de iblant, der allerede kand tiene til
Hiul=Træe, Bielker og Sparre=Træer, om Eierne ey vare forømme over
dem. Men Sagen er denne: Greven holder Øye med Skovfogeden, Skor¬
Fogeden med Bønderne, men det, som er det beste, at Bønderne under saa
brav en Herres Forsvar og Opmuntring, har Øye med deres Skove, som er
deres Øyesteen, og deres Børns Haab. O! at jeg kunde udfinde saadant
et Middel, hvorved andre Landets ødelagte Skove kunde faae en Analogie
med denne.
Men jeg vil begive mig til mindre Ting, til mit Krat og Gierdsel, som
jeg har talet om i det 1 Eap., for at see, om der ey fra Gierder og Jndheg¬
ninger kunde levnes det, der kunde spare nogle 1000 Favne Brænde i Dan¬
nemark, og maaskee ligesaa meget i Norge, og jeg meener jo. Dersom Bøn¬
derne alle de Steder, hvor der er Steen paa Marken eller i Egnen, ved Præ¬
