29
Var jeg Bonde=Eyere, jeg torde sætte aarlige Belønninger op for
dem, som herudl viiste største Flittighed og beste Prøver, saa meget for hvert
Frugt=Træe, saa meget for hvert ufrugtbart, saa meget forhver Humle=Ku¬
le, saa meget for hver Faun Steen=Gierde, og at jeg ikke skal holdes for at
skrive Regler for andre og ikke for mig selv, da har jeg omgaaedes de faae
Bønder, jeg har til mit Embede, paa saadan Maade, at de ey skal fortryde
nogen nye Forbedring, som de lægge Vind paa, de bør ikke heller, en god
Bonde bør ikke allene nyde Frugten og Nytten af sit Arbeyde, men før sligt
særdeles nyt Arbeyde, som tiener for Efterkommerne, bor han have aparte
Belønning, saaledes kand den Bonde blive god og flittig, som ellers ey var
det, og de gode kand endnu blive bedre.
Man forestill sig af dette lidet, som er skrevet i saadan Eenfoldighed,
hvor mange Læs Træe der paa disse Maader kunde opavles paa nye, naar
de, der boe langt fra Skoven, kunde have deres Fornødenhed uden Skove¬
nes Hielp, nemlig af Gierdsel, Brændsel &c. allerhelst der blev meere til, end
der nu er, og behøvedes mindre end der nu behøves, og det som nu i Skov¬
egne uden Forniødenhed ødes, kunde tiene Bonden til Skillingen, Kiøbstedman¬
den og andre til Brændsel, nemlig af det Slags, som jeg i det 1 Cap. har talt
om. Jeg beder at Kiøbstedmanden forsmaaer det ikke, jeg veed, at den pa¬
triotiske Kiøbstedmand tog gierne efter denne Anviisning imod det, naar Bon¬
den hug det smaa, lod det ligge at tørres, og saa i Sække førte det ud, som an¬
dre deres Kull, jeg er selv en Kiøbstedmand og finder mig vel derved. Mine
Omstændigheder udfordre al anstændig Menage, og jeg glæder mig ved hver
