296
ja jo ædlere og bedre Tingen er, jo usikkere og ustadigere er den. Alle disse
Ting fortiener dog at eftersøges ja at drives, saa længe det kand skee uden alt
for store Tilskuder og Forliiser, derhos med nøget grundigt og rumeligt Haab.
Nogle Lænder har befunder sig vel derved og haft anseelige Fordeele deraf, sæx¬
deeles paa sine Tider; andresteds, har man i det mlndste bragt for Dagen
noget nytrigt der hellers stedse havde blevet skiult, og underholdet mange Men¬
nisker. Det er ikke et Foretagende af een Mand, eftersom det er uvist der udfor¬
dres derfor Selskaber dertil, helst som det kræver store Jndskuder. Nørrige
fremviser allevegne Spor til adskillige skiulte gode Ting, og kunde sremvise fleere
om der nøyere blev eftersøgt i Bierger og Afkroge. Vøre Høylovlige Kon¬
ger har allerede i lang Tiid opmuntret Jndbyggerne ved Forsikringer og Be¬
lønninger, der siges dog at adskillige dølger store Skatter, af Frygt for visst
Uleyligheder ved deres Gaarder eller Godser, særdeeles paa deres Skove. Der
har hidindtil været alt for stor Uvidenhed, saa vel i at kiende, som i at prøve Er¬
tzer og Mineralier, baade hos Embedsmænd og andre Fornemme som boer i
Egnene, Deres Kongelige Majestet som Landets omhyggelige Fader, har dra
ger stor Omsorg for at en større Kunidskab saa vel i at kiende Mineralier af de¬
res Udseende, som i at forsøge dem, kunde blandt mange udbredes, i at an¬
legge Naturalie=Cammere i sær af Mineralier, i at beskikke Prøfessører som
skal læse derøver, ja i at lade paa sin Bekostning nogle dertil skikkede reyse i
fremmede Lande. Man vil og haabe god Frugt deraf. De 2 Berg=Amtter
det Sønden= og Nordenfieldske, kand vel ikke overfare og undersøge det heele
Land. Det var derfor tienligt at en eller anden dertil bestentt Personireyser
om i Landet, for at erkyndige sig af Jndbyggerne om hvad der findes i Landet,
og selv, saa vidt mueligt var, eftersøge, særdeles paa de Steder hvor Mine¬
ralier og Ertzer helst kunde formodes. Men at jeg ey skal tale videre om de
kostbare Slag deraf, hvilke ere ubekiendte for saa vidt de ey allereede nyttes,
men kunde døg vel paa fleere Stæder opfindes, da synes mig at man vel hos
os, ligesom høs andre Følk, kunde nytte den megen Kaaber=Kiis som saa mange
steds i Nørrige findes, til at syde blaae Victriøl deraf, helst som den her giel¬
der saa meget, og saa vel til Farve som til andre Ting kunde bruges. Jeg
har selv fundet skiønne Stykker deraf ved de Norske Bierqverker, de Uden¬
landske Roser og den Norske Victriøl, jeg vil ey tale om Svøvlet som forud
deraf kunde udbringes, efterdi dette ey gielder saa meget, og det lettere fra Js¬
land kand faaes uden Tilberedelse, dog burde intet som noget kunde gavne,
foragtes. Alun har nogen Tild været udkaagt ved Christianig, og den kunde
