29
endda i langt større Mængde i Fieldbygdene tilveyebringes, saavelsom guul og
rød Farve deraf bereedes, ien der foregives at der er ingen Astrek derpaa,
og derfor er det Arbeyde paa det første Sted efterladet og paa de andre Ste¬
der ey engang begyndt. Man har ey fundet noget Tegn til Galmeysteen i
Norge, mueligen fordi ikkun faae veed, hvordan den urosted seer ud, den
kunde dog mmuleligen og der findes, og blive meget gavnlig eftersom man dog
der har Kaaber, hvoraf man kunde giøre Messing; Men om den ey der kand
haves, skal der dog efter de Svenskes Bereting, paa 2 43 Steder i Norge
findes Zink=Ertz til at giøre Messing dermed. De som forlegger Kaaber¬
Verkerne ere tit forlegne med deres Kaaber og maa omsider selge den for en
ringe Priis, tager derimod Messing i høy Priis andensteds fra. Der har
tilforne været Privilegium paa Staal=Fabriqve i Norge, det har og der væ¬
ret meget got giørt, det kunde og der fremdeles gløres, men man henter det
fra andre Lande, fordi man ey kand giøre det til samme Priis som der, men
fornemmer døg at det noglesteds, saasom i Frankerige og mueligen i Engelland,
gielder noget betydeligt, at jeg ey skal melde om Africa og America. Der fin¬
des allevegne i Norrige de saa kaldede Jernmyrer, Østerdalingerne som et
meget flittigt og forsynligt Folk, forarbeyder og deraf en stor høb Jernreedskab,
som de allevegne fører om og selger, hvorved de før en stor Deel, nærer sig:
men der behøves langt meere, det var og at faae, der kunde altsaa mange
flere derved have deres Underholdning, jeg formoder at Myre Ertz haves let¬
tere, e1d den som brydes af Biergerne, jeg, vil og formøde at den behøver
mindre Skov naar den mueligen var vasket, og Ovnene vel indrettede. Det
vilde falde alt for vidtløftigt at anføre alle de Fabriqver som før Metallerne,
Kaaber, Messing og Jern kunde anlegges, det hører ikke hidhen men til den
Afhandling om Fabriqver. J Danmark veed jeg ikke om man kand finde
Metaller særdeles i nogen Mængde, jeg har vel seet noget der lignede en Ertz
og var tungt, men har ey kundet finde noget Metal dert, derimod har man
ey alleneste seet Prøver men endogsaa Mængde af Mineralier som tiener til
Farver, jeg skal ey sige om disse ere bragte til ald muelig Fuldkommenhed, men
dette veed man, at vort Folk er meere for de Uden= end Indenlandske Sager,
hvorved vort Fædernelands Opkomst og Velfærdt meget bliver forhindret.
Om de Norske Skove og den derved brugelige Handel, har jeg ved an¬
den Anleedning tilkiendegivet min Meening: Deres Kongelige Majestet har af
Faderlig Omsorg før Landet, udgivet mange nyttige Forordninger til Skove¬
IV. Deel.
