291
Sild=Fiskeriet, jeg veed ey om det kom videre, men vel at der intet blev ind¬
rettet derefter. Som jeg ikke har havt med deslige Tliig at giøre, erindrer jeg
ey ret vel hvori det bestoed, synes dog at det Lestoed i følgende, i det mindste
holder jeg endnu for efter mit Begreb, at det burde bestaae deri: Der maatte
oprettes Selskaber af Folk som kunde i rette Tiid udreede de fornødne Om¬
kostninger, altsaa maatte Kiøbmændene i Kiøbstæderne ey lade det beroe med
at indkiøbe den fangede, virkede og tilførte Sild, men de maatte selv drage
Omsorg at den paa den rette Tid og de beste Stæder blev fanget, betimeli¬
gen, og paa den rette Maade blev behandlet, de imellem sig selv aftalede eller
oprettede Selskaber maatte have i Beredskab de fornødne Fartøyer, forsvar¬
lige Garn og Ner, hver til sit Slags Sild, got Salt, got Træe. Det er
ikke venteligt at enhver Strandsidder eller fattig Bonde ved Søekanten kand
være saavel forsyned med alle disse Ting saa gode, som de skulle være, og der¬
foruden med Køst. Det er vel saa, at der ogsaa fiskes til lottes, saa at for¬
muende ja endog Embedsmænd tillegger den fornødne Udredning, og de fattl¬
ge Arbeydet, hvorimod hver faaer sin Deel efter Foreening, og dette er got,
naar alt skeer efter Billighed, men det er dog ikke nok; Borgere og Strand¬
siddere der boer langt fra Kiøbstæderne, kand ey tilfulde anskaffe sig alle disse
Ting for saa vidtløftig Strekning, Kiøbmændene i Kiøbstæderne der siden
handler med Silden maatte derfor hielpe til. Det kand ikke negtes at de jo si¬
den sorterer den og udsøger den beste som de lader omlegge, forhøye og med
got spansk Salt forsyne, imidsertid kand dog meget være fordervet; den slet¬
rest behandlede lader de blive i Landet før at opbruges, i en hast, men denne
er gemeenligen Sommer=Silden, der er den fedeste og hvoraf Hollænderne giør
de fleeste Penge, men i Norge ey saa fordeelagtig kand bruges, fordi den ey
saa vel behandles. Man meener at Manglerne ved det Norske Sild=Fiskerie
ere: at Fiskerne ey ere forsynede med saa store Fartøher, og saa mange Folk som
behøves, at Silden derfor ey betids bliver ganed og indsaltet, men at den
ligger hen og faaer nogen Feyl, ja undertiden fryser, at den forud afrives
med Nørsk Salt, som er ureent og siden saltes med Spansk. At Fyrre og
Grantræer ey dertil ere tienlige, saasom Silden deraf harskner og desforuden
faaer Smag af Træet. Jeg skal hellers ikke sige om der ere Fartøyer og
Folk nok til at fange dem i den Mængde og paa saa mange Stæder som den
var at faae, saa og om den efter Hollændernes Viis, skulle tages længere ud
fra Landet. J henseende til den Norske Behandling er det mig sagt, at der ey
bruges meere det grove Norske Salt, der er kogt i de store Jern=Pander,
