300
men endda spørges, om det Salt de bruger, er det beste. Engellænderne be¬
klager sig at de ey magacag; det Franske Salt som Hollænderne, men det
Spanske der er bittert. Det er vel ikke hos os forbudet at bruge det Fran¬
ske, men det kommer, formedelst de store Franske Paaleg, dyreree end det
Spanske, der er kraftigere og drygere. Fyrretræe giver vist nok Harskhed,
og Afsmag, men Grantræer som mavrere, skulle man formode at være fri
for disse Feyler, om Egetræet formedelst sin Syrlighed førhielper nøget til god
Smag, maatte undersøges. Man merker hellers den Forskiel imellem Flamsk og
den beste af den Trondhiemske Sild, at den første er meget større, ja saa stor som den
saa kaldede Graabeen Sild der er maver og fuld af Jndmad og derfør ved
Trøndhiem ikke agtes; her sporges derfor om denne sidste og den Flamske
Sild er af et Slags, og om Forskiellen i Fedmen kommer af Aarets Tiid paa
hvilken den fanges. Dernest er den Flamske guul eller lysebrun i Fisken, den
Trøndhiemske og i almindelighed den Norske derimod hvid og lys, om dette
kommer af Fedmen eller af Behandlingen, eller om det er Sildenes egen Art?
fremdeeles har den flamske Sild en meere overalt fordeelt og udbredet Fedme
uden Jster i Bugen, den Trondhiemske derimod en meere vandagtig Fedme,
og Jster, her spørges da om Jsteret er udtaget af den Flamske, eller det har
uddeelet sig over den hele Krop, ligesom Fedmen af Ueren eller Søe=Abørren
samler sig i Hovedet? om den Flamske Sild forud er ved Trykking, skilt fra
sin Vandagtighed, eller om Aarets Tiid giør det? Endeligen har den Flamske
Sild en finere og skarpere Salt=Smag end den Nørske, hvilket uden Tvivl
kommer af dens mindre Vandagtighed, eller af Saltets Beskaffenhed. Jeg
har dog spiist Norsk Sild der gandske har kommet overeens med Flamske.
Der findes af den anden Side adskillige der ere meere for den Trønhiemske
Sild end for den Flamske, og muleligen om der ligesaa vel blev forsøgt i de
Sydlige Deele af Europa dermed, som i Øster=Søen, Handelen derved li¬
gesom vel vilde lykkes. Man bruger heller i og om Trondhiem, mueligen og
andresteds i Norge, flakte Lindrøgede fede Sommer=Sild, hvilke ere ret skiøn¬
ne og ulige bedre end de Holsteenske, jeg skulle ingenlunde tvivle paa at jo der¬
med kunde drives en stærk Handel, om del Mængde bleve saa tillavede og ud¬
førde. Der faaes ogsaa ved Christianig og Romsdalen en Mængde smaa
Sild, hvilke paa det sidste Sted ere meget bredere og tykkere end paa det første
og bliver kaldede Breslinger, disse laves der gandske gode, men endda bedre i
Christianig, saa man ey alleneste kunde hos os undvære de Spanske Anchøise
men endog førsende til Fremmede en temmelig Mængde af vore egne. Norge
