301
giver allevegne ved dets Søe=Kanter en Overflødighed af Østers, de bliver
og adskillige Steds meget vel i smaa Kagger nedlagde, før at afskikkes videre
hen, der kunde og uden tvivl drives nogen større Handel dermed.
Der læses i du Monts Beskrivelse af Louislang, at Americanerne tør¬
rer over Gløder paa en Træ=Rist deres Østers, for at forvare dem, og at de
siden i Mad skal smage meget gode. Denne Maade blev meget mindre kost¬
bar, man behøldte og disse skiæls egen Smag, og enhver kunde siden lave dem
efter sit eget Tykke. Med Hummer kunde der muelig noger meere foretages,
end hidindtil er skeet, mueligen og med andre skiæl, hvoraf nogle endog holder
gode Perler.
Til Indsaltning af Fisk, særdeeles adskillig Slags Torsk, og fornemme¬
ligen den skiønne Uer, Søe=Abor eller Rod=Fisk, kand adskilligt af det som er
sagt om Sildens Indsaltning, henføres, Ueren tørres ogsaa, og efter mit
Tykke er god, mueligen og til anden Tillavelse; Lax beredes paa adskillig
Maade, helst den ferske, om der kunde fanges meere af den, og om der kun¬
de holdes bedre Omgang med dens Jndsaltning, Røgning, Presning, henstiller
jeg til andre meere forfarne.
Den saltede Kiøbmands qveite vilde staae fleere an, om den var mee¬
re bekiendt, den sædvanlige kunde og vel meere forskikkes, Rav, Rekling, skaa¬
re=qveite som ufordøyelige for de fleeste, maatte mueligen heller indsaltes. De
store og feede Nordlandske og Søndmarske Flynder kunde give en god Hand¬
ling om de ere i Mængde at faae. Om den tørre Fiskes Sortering, Tid, og
Behandling er Deres Kongelige Majestets Allernaadigste Forordning for faae
Aar udkommen, for det øyrige overlader jeg alt hvad der faaes af den falte
Søe til føde, Thran, Skind o d. m. Vittige Folk der boer ude ved Søe¬
Kanten, til nøyere Overveyelse og nyttigere Behandling saavelsom Anvendelse.
Om Fabriqver og Manufacturer kunde meget skrives, vore Allernaa¬
digste Konger har anvendt stor Omhie og Omkostninger paa deres Jndførel¬
se og Oprettelse. Gid Udfaldet og maatte spare til deres velmeente Villie.
Det er ikke at vente, at vi skulle kunde bringe det saa vidt, at vi dermed skulle
førsyne andre, efterdi Franske og Hollandske merker et kiendeligt aftag i saa¬
danne forarbeydede Vahrers Afsettelse, de Engelske ogsaa, der tillige med de
ommeldte 2de Folk, har bragt slige Vahrer til den høyeste Fuldkommenhed, giør
sig liden Regning for fremtiden paa den Handel, da et hvert Land stræber at
