303
saa meget Papiir som vi selv behøver, da dog andre Nationer kand forskaf¬
fe ey alleneste sig selv til overflødig Trykning, Skrivning, Overtrekning, Jnd¬
pakning, men endog os. Vi kunde for den største Deel, have den første Ma¬
terte høs os selv. Det er ingenlunde umueligt at vi jo kunde have Siske, efter¬
di det hvide Morbær=Træe ey er saa skrøbeligt, at det jo holder ud her i Landet,
Hør og Hamp har vi en liden Deel af, og kunde have langt meere og bedre,
Bomuld faaer vi fra Colonierne, Guld giver Norge, uindertiden noget lidet
af, af Sølv en anseelig deel Aarligen, Kaabver og Jern i en tilstrækkelig Mæng¬
de, Blye nogenledes til Fornødenhed, saa vi af dem ey behøver at hente uden
Tin. Crystaller, Marmor, Agat og Jaspis kand og haves af Norge. Der
sammesteds ogsaa, Kat=Steen, Qvartz, hvide Strand=Steene saavelsom
Pot=Aske til Glas, den liden Deel af Magnesia eller Brun=Steen som dertil
behøves maatte og uden tvivl der findes. Jeg havde nær glemt Uld som dog
er en af de betydeligste første Materier, det er upaatvivleligt at man jo i
Danmark, særdeles paa nogenledes ophøyede Steder, kunde have den meget
god, naar man vilde tillegge sig Faar af god Art og behandle dem vel. Man
har ved Trøndhiem Prøver nok paa at den der gandske god tilveyebringes, og
som der ere Øer nok om Norge, hvilke dertil ere de beste og hellers ey til synder¬
lig Fordeel bruges, kunde der avles i Overflødighed med maadelig Bekost¬
ning. Jsland og Færøe giver og en temmelig Deel god Uld. Det maa væ¬
re mig tilladt at sige om vøre Fabriqver, at jeg ey trøer de støre saa tienlige
som de smaa, der skal Interessentere til, hvoraf ingen tager sig Sagen ret an,
den ene lider paa den anden, og ingen vil giøre noget til den andens Beste,
enhver meener, kand de andre tage Skade, saa kand han og, der skal holdes
Betientere hvoraf alle ey ere redelige, her skal store Jndkiøb til; derimod om
en hos sig har en liden Fabriqve, kand han selv passe alle Ting; Desverre
Fællesskaber ere i mange andre Ting lidet nyttige. Det er endog uden Tvivl
timødsigeligt at mange Fabriqver i store Stæder ey ere tienlige, alle Ting ere
der dyrere, de forarbeydes. Vahre kommer derfore høyere, deraf følger Mis¬
nøyelse og Jndførelse af fremmede, særdeles om det kommer dertil, at de hiem¬
megjørde ey ere saa gode, beflittede vi os paa at opsøge hos os selv saa vidt
mueligt er, og at tillægge os i vort eget Land de første Materier, men at sen¬
de fra første Haand dem som hos os selv ere ummelige, dernest at forarbeyde
dem i vort eget Land, førmeener jeg at vi ey behøver ret meget af Fremme¬
de, at Vegten vilde slaae over til vor Side, heldst som vi har Korn, Smør,
Ost, Kiød, Flesk, Trælast, Metaller, Fiske=Vahre at overlade til andre, Pen¬
