304
gerne kunde nogenledes blive i Landet, Folkel formeeres, Fremmede indløkkes,
og dog faae blive Staadere.
Handelen og Skibsfarten vilde derved ey blive meget stør, særdeles den
udenlandske, derimod endda temmelig indenriges og til Cølonierne, hvorpaa
endog de Engelske i Nødsfald alleeneste giør sig Regning hos sig selv. Den
Ostindiske Handel har lidet baadet os formedelst store Omkostninger og Ud¬
gifter, mod nogle forarbeydede Vahrer, endskiønt af let Priis, den Chmesiske
har bødet derpaa formedelst det Overskud som kunde lades vore Nabøer, den
Marocanske stopper neppe med sine Vahrer de paagaaende støre Omkostnin¬
ger, den Levantiske synes, formedelst de derfra kommende Vahre, saasom Sil¬
ke, Bomuld, Dragverier &c. tienligere, den Vestindiske vel gavnlig forme¬
delst sine Vahre, men besværlig formedelst de store Omkøstninger, saavel
som de Engelskes og Hollandskes Overhaand. Det verste er ved alle disse
Handeler, at vi ideligen har været nlødde til at give Penger, da vi ey har kun¬
det skaffe saa gode Vahre og til den Priis som andre. Norge har vel Dan¬
mark til Hielp, havt Overvegten fra Engelland formedelst sin Træ=Last, end¬
skiøndt det har taget derfra adskilligt, som det vel kunde have skaffet sig selv,
og fra Holland formedelst sit Kaaber, omendskiønt det derfra har taget me¬
get uformodent. Med Frankerige og Spanien har begge Rigerne havt Un¬
dervegten: Med Øster=Søen er det ey gaaet bedre, særdeles for Dannemark,
da Norge har kundet skikke Fiske=Bahre didhen. Med Sverrig kand Danmark
og Norge nøgenledes have balanceret. Men naar vi end skulle stræbe til en
Jeønvegt, og dog ey pilde betage os det behagelige end sige det fornødne, faaer
vi vel have fra Spanien eller Portugal Salt, fra Frankerig Salt og Viin
med nøget Brændeviin og fra alle disse tre Riger, nogle friske eller tørrede Frug¬
ter, derimod maatte vi beflitte os paa at indsylte vore umodne Frugter, og
tørre andre modne. Fra Engelland Tin eller fra Tydskland, fra Holland
eller Ostindien selv, negle Specerier, fra Atalien eller Levante Silke, Bom¬
uld og nogle Dragverier, fra de Vestindiske Øer, Sukker, Caffee, Tobak,
Bomuld, Cochenille, Jndigo, fra China noget Porcellain, Thee og Silke,
fra Gnineg noget Guld, med disse Ting maatte man have nok, og med dem
maatte man kunde holde en Lighed i Jnd= og Udførsel, naar man holdte Maa¬
de med hvert som indførtes. At foreskrive hvormeget af hvert Slag maatte
indføres, og til hvad Priis, er ey min Sag.
For at tilveyebringe det øvrige ja det nødvendigste, maatte Landet vel
dyrkes og nyttes, og det er det man i Almindelighed kalder Landvæsen, Jor¬
