305
debrug eller Agerdyrkning, og det er den Sag, hvorom jeg her fornemmeli¬
gen har foresat mig at handle. Denne Handtering indbefatter alt det som
ved Fliid tilveyebringes over Jorden, hvad enten det skeer ved Pløyning,
Sæd og Platning, ved Have=Dyrkning, ved Engsbund og Fæedrift eller
ved Skovers Opelskning; om Vildbaner vil jeg intet melde, ved Fiske=Par¬
kers Anleggelse og Vedligeholdelse. Den er derfor Grunden og Hovedsagen
til Jndbyggernes Føde og Klæder, som de fornodneste Ting, de kunde der¬
ved fremdrage deres Liv, naar ey andet andensteds fra var at faae, de har og
dermed paa et hvert Sted i det første, førend Reyser til Lands og Vands
med Handel og Omtuskning opkomme, ladet sig nøye. Som denne Nærings
Maade altid har været saa gavnlig ja fornøden, saa har adskillige fra ældgam¬
le Tider saasom Græker, Carthaginenser og Romere uden tvivl ogsaa andre
Folk, hvis Skrifter vi ey meere haver, givet Undervilsninger herom; Men
særdeles er i de seenere og nyere Tider denne Videnskab alt meere og meere
drevet, indtil den endelig er bleven fast et Hoved=Studium. Vore Danske
og Norske har og lagt deres Deel i Lavet ved deres Skrifter. Men som En¬
gelske, Franske og Jtalienere har fornummet at Underviisninger, Opmun¬
tringer, ja Belønninger, ey almindeligen og tilfulde har udrettet det de søgte,
uden tvivl fordi Landmænd, som desforuden har nok at giøre, ey vilde vove de¬
res Omkostninger og Arbeyde paa enkelte og uvisse Forsøg, eller fordi de ey
vidste om disse, saa gaaer det og høs os. Og som derfor en Abbed til Bolog¬
na i Jtalien, har oprettet et Agerdyrknings Academie, et Selskab i London
samlet alle gamle Underpiisninger og anstillet nye Forsøg, et Selskab i Dub¬
lin i Jrland, stiftet Belønninger for dem som i Gierningen drev det høyest, i nu
een, nu en anden Agerdyrknings Deel, Stænderne i Bretagne paa adskillige
Stæder af deres Proviuce, under Opsyn af adskillige duelige Mænd, som dog
alle tilsammen skulle udgiøre en Stiftning og støde tilsammen med deres Beop¬
agtelser og Anmerkninger, oprettet en Agerdyrknings Skole eller Landvæ¬
sens Selskab, der skal see til at det beste og meeste som mueligt er, maae ved
Belønninger frembringes og formedelst Fabriqver, paa det fordeelagtigste nyt¬
tes. Saa var det og at ønske, at hos os en saadan Landvæsens Skole kunde
oxrettes, paa det, man der kunde forsøge, om og hvorvidt det hos os kunde
lykkes og gavne som de Udenlandske beretter at være hos dem tienligt, at man
og der kunde anstille nye Forsøg i Ting som mueligen anden Steds ey var tænkt
paa, at Elskere af Jordbrug kunde holde Brev=Vexel, overlegge og raadføre
sig med hinanden, saabelsom berette hvad Fremgang deres Forsøge havde haft og
af hvad Aarsage.
