30
til en liden Skov, til Indhegninger: der vilde dog, dersom hver Tønde Hart¬
Korn ikkun skal regnes til 18000 Alen D, alleneste blive 10z Maal, hvert 4
100 Alen paa hver Side, eller 43; mindre Maal, hvert a 50 Alen paa hver
Slde beregnet.
Det vil ey lade sig giøre at inddeele dette Landi visse Stykker, som stedse
skulle blive til et og det samme Brug, i sær maatte Ager og Eng stedse om¬
skiftes, saa at aarligen noget af Ageren, hvis Giødning meest tog af, blev
udlagt til Eng, derimod saa meget af Engen blev pløyet og giødet, for at tilsaaes;
Man kand ikke heller fastsætte visse Stykker af Ageren for hvert Slags Sæd,
thi nogle Sæde=Urter der ey vare af saa stor Fornødenhed, maatte omskiftes
med andee, der atter for et eller fleere Aar fik sit Sted paa Ageren til Forsøg,
det af Ager til Engebund forandrede Jordstykke, maatte endog for hvert Aar
besaaes med sit visse Slags Græs for at see, hvilket gav det meste af sig, hvil¬
ket var det behageligste for Creaturene og kraftigste til at føde dem, saavelsom
det sandeste; Det maatte dog saa vidt mueligt var, ved Forandring af Ager og
Eng i agttages, at det høye blev brugt til Ager, eller til det Slags Græs som
meest taaler tør Jord, det sideste og fugtigste derimod til Engebund eller til det
Slags Ager=Sæd som meest taaler Fugtighed, hvilket endogsaa ved Forsøg
maatte anmerkes.
Skulle der løbe nogen Aae eller Bek, over eens Jord, maatte man
see om det var mueligt at udlede den paa Siderne, for at vande ved indfaldende
Tørke, Ager og Eng, skulle Aaen eller Bekken en eller anden steds trænge
igiennem, eller løbe over, maatte man oprense den og dæmmie for den paa Si¬
derne; satte der sig hellers i det indhulede Land, Vand til fra de høye omlig¬
gende Sider, maatte man enten ved Furer og Render fordeele og aflede det
oven paa Siderne, eller udgrave det og aflede det andensteds hen, hvor Jorden
var lavest, om det kunde skee uden Naboernes Skade, eller alt for store Om¬
kostning paa at grave langt og dybt. Skulle denne Afleedning ey finde Stæd,
maatte man, naar det om Sommeren eller Hosten var tørrest, grave dybere, saa
man der fik et staaende Vand, hvilket man kunde nytte deels til at have Fisk
udi, deels til at vande deraf sine Agre og Enge, det er vel saa at som dette
laae lavt, saa vilde der nogen Magt til at bringe det op til det høyere Land, men
hertil vilde Mechaniqven fornemmeligen vise sin Nytte i Land=Væsenet, man
kunde hertil bruge enten en Vand=Mølle som drives af Veyr eller af en Oxe,
eller en Jnvalid Pompe, eller saadan simpel Maskine som du QvEsBE beretter
at Bramanerne Ostindien bruger til at vande deres Riis, og som alleneste be¬
