31
derimod i Dybet, i Hiørnerne af Rabatterne kunde ligeledes plantes høy¬
stammige Træer og midt i Rabatten halv=stammige heller end lav=stammige,
for ey at betage det derunder saaede eller plantede Soel og Regn. J Skyg¬
gen maatte sættes allehaande Nødde=Træer, jeg har og merket at Plomme¬
Træer der meget vel kommer sig for, men hvordan Frugten bliver, skal jeg ey
endda kunde sige. Her behøves ey at opregne de gode Frugt=Træer ey heller
Urter og Rødder, thi de findes fast i alle Have=Bøger, men hvilke her best vilde
lykkes og give det meest velsmagende af sig, kommer an paa Forsøg. Jeg vil
ikkun her anføre, at man i Mængde kand tilveyebringe Mandel=Træer, naar
man sætter Krak=Mandler med Sand omkring i Jorden, og at de unge og
spæde Poder vel holder Vinteren ud i Haven, men hvad Frugt de vil give er
mig endnu ubekiendt. Tamarinder har ikke vildet imodstaae Kulden, om Da¬
del=Palmer kand, skal jeg endnu ey sige. J Almindelighed var det vel got
for de sædvanlige Frugt=Træer, om her som til Møntriuel ved Paris, vare Ra¬
der af Muurer med et lidet Tag eller Tække forover, men det vil give for stor
Vidtløftighed og Bekostning, saa det ey af mange kunde efterfølges. Paa
hver Side af Hoved=Gangen midt i Haven, kunde være en Fiske=Park saa
bred som man finder for got og Havens Rum tillader, saa lang at man har en
Gang paa Siden, eller der legges Broe over, i Haven maatte og være et Ruin
for Biestager, hvilke maarte være saaledes som Rcaumur Palthenu og andre
foreskriver, at Bierne kand opdrives i andre Rumime og Honningen med
Voxet tages fra dem, uden at dræbe dem, Opdrivningen har meget vel gaaet
an for mig, men de har siden, nest deres Vox=Bygning, ey samlet saa meget
Honning at de har kundet holde den halve end sige den heele Vinter ud, mue¬
ligen fordi den sidste Deel af Sommeren har været enten for tør eller for fug¬
tig, eller Høsten kommer her for tillig; det maatte dog videre forsøges. Ved
Mødens Tillaving har jeg merket at den Hønning som fratages de opdrevne
Bier om Sommeren, heller maae glemmes til Høsten for at giøre Mod
deraf, end strax, særdeeles i heede Sommere, at tillave Mød deraf; thi denne
vil gemeenligen blive suur, endog paa et kiøligt Sted, i det mindste frek og
skarp, om Høsten derimod maa den vel passes med Varme, at den ey skat
blive før sød, ja vel endog tyk, fordi den ey nok har fermenteret eller gieret;
dernest merkes ogsaa, at dersom man alleene tager den guule Hønning til Mø¬
den, bliver denne hvid eller guul om man end sætter en temmelig deel Safran
dertil med andre Specerier og denne Farpe saavel som Smagen giør den lige¬
saa behagelig som den røde, denne derimod tilveyebringes, dersom man tager
