315
ver derfor, er at den mavre Jord ey kand give Afgrøden megen Saft, men vel
den feede, men med deres Tilladelse maae jeg sige, at denne Aarsag synes mig
endog af Forfarenhed ugrundet, den mavre Jord, burde fast ikke tilsaaes med
Korn, men med Græs, thl Korn, Jord og Arbeyde spildes fast aldeeles,
men skal dog den mavre Jord med et Slags Korn tilsaaes, maa det være Rug
eller Havre, og disse maae saaes tykt, thi endog det tyndsaaede, giver ikkun
kort og smal Halm med smaa Ax, den feede Jord derimod har Kraft til at
formeere Axene af hvert Korn og frembringe dem støre, behøver altsaa ikke,
ja kand ey taale tyk Udsæd. Du HAMEL formener vel at endog den mavre Jord
kand uden Giødningen faae nogen Frugtbarhed, førmedelst tit igientagen Pløy¬
ning, i det den bliver los og bedre, kand imodtage Soel, Regn og Luft, jeg
troer vel at det kand giøre noget, dog ey ret meget, det stod til Forsøg. Du¬
HAMEL og hans Medarbeydere vil i Almindelighed at der skal saaes kyndt og
langt fra hinanden, de har til den ende længe arbeydet paa en Saae=Maski¬
ne, føyet til deres Plov, ligesom og von BonvE i Tydskland, de har paa ad¬
skillige Steder gjørt mange Forsøg, og Beretningerne tilholder at den meget
mindre Udsæd skal have givet overflødigere Afgrøde, endskiønt ondt Væir og
andre Tilfælde skal have gjørt stor Skade, nogle gange skal det dog have sla¬
get feyl; Endeel Forsøgende skal endog have gaaet saa vidt i at faae tyndt, saa
de har endog ladet 6 Tommer imellem hvert Korn, baade i længde og bredde,
hvilket dog ey har vildet lykkes. Da Skriftet er i 5 temmelig tykke Octav
Bind og ey haves eller læses af alle, vil jeg give et kort Begreb af Bogen for
saa vidt jeg kand erindre, da jeg ey har den ved Haanden: Han vil at den
igienlagde Ager skal til Sommer=Sæd pløyes, den foregaaende Sommer 2
Gange, det nestfølgende Foraar 1 a2 Gange, og med den sidste Gang tilsaaes
med den foreskrevne Plov, men Vinter=Sæden efter Pløyning om Foraaret,
Sommeren og Høsten; er Jorden flad eller indhældende og fugtig, da vil han
at den skal deeles i visse Lænder med Furrer imellem, at Vandet kand trække
sig did hen, hvor Land forhøyes midt paa ved Pløyningen; naar Kornet er
nøget oprundet, vil han at dermed en liden og let Plov med en Hest for,
skal luges eller Græsset oprykkes, og tillige hyppes eller Jorden ved et dertil
indrettet lidet Plovjern veltes til begge Sider hen til Korn=Raderne, naar
det er gjørt langs efter, kand det og giøres tvertover igiennem hvert Rad.
Man maae tilstaae at han og de andre har gjort sig megen Fliid i en god Hen¬
sigt, han forkaster heller ikke Omsorg for Enge, men lader pløye og faae,
hans Landsmand den naturaliserede Skotlænder PETULLo i hans Essai sur Fa¬
