om der endda er bedre, thi vi maae ey lade os nøye med det vi ere komne i
Vane med, men opsøge det beste. Om den Siberiske Boghvede her vilde el¬
ler anden, maatte og forsøges, de Siberiske Erter kommer mig for som Lindser
og har høs mig ey vildet komme næste Aar igien, mueligen de ere blevne op¬
rykkede. Riis, Dinkel og Hirs har jeg løseligen foreslaget, eftersom intet gaaer
uforsøgt. Derimod kunde Tobak, Farve=lrter, Safran, Anis, Kaal,
Rødder des alvorligere forsøges paa Ageren, ja alt hvad andre der ey boer i
de varmeste Lænder haver. Man kunde endog forsøge med et lidet Bret og
mod Sølen liggende Viinbierg, der kunde i det mindste avles Edike, om ey
saa slet Vimn som Vintapperne til deels her selger.
Til Engene har jeg ikkun foreslaget faae slags Græs, efterdi jeg ey kien¬
der fleere. KALM kand mueligen give Anleedning til fleere hvor han handler om
Engelland i hans Reyse til Nord=Amerlka Kløver har jeg forsøgt meest paa
tør Mark, hvor Luzerne og Samfom bedre havde kundet lykkes. Disse
saavelsom Esparcette ere mig ey bekjendte uden af Bøger, Cythisus seer jeg
at COLUMELLA raader til for Gieder, Øxne og alt Slags Qvæg, ja for He¬
ster, Høns, Bier &c. han beretter at alle Creaturer deraf bliver snart fede og
at Faar deraf giver megen Melk, at 15 Pund deraf er nok for en Hest, og 20
Pund for en Stild, medens deu er grøn, men naar den er tør, da en god deel
mindre. VARRo roser den iligemaade, jeg hører og at Engellænderne beflitter
sig derpaa: Jeg anfører Bynke eller paa Norsk Bue=Græs, ey fordi jeg fin¬
der den anført af andre, men fordi den i Norge meget bruges til det saa kal¬
dede Blød=Foder, paa hvilken Maade CøLUMELLA siger at den tørre Cythi¬
sus maae tillaves for Creaturene, den voxer paa Aarene som et Ukrud, jeg
har faaet en stor deel af dens fine Frøe paa maver Ager eller andet opbrudt
tørt Land, men den vilde ikke voxe, man merker ogsaa at den paa Agrene
bliver alt mindre og mindre, eftersom de blive mavrere og omsider gaaer ud;
denne kand dog ikke være den samme som Cythiisus, efterdi dennes Blomster skal
være saa stor, at en deraf skal være en Gied nok til føde for en heel Dag, da der¬
imod Bynkens ere gandske smaa og seer neppe ud som Blomster. Der voxer
og af sig selv paa de Norske Enge en heel hob Kommen og er af de perenneren¬
de Arter, men disse Enge maae være gode, man seer og ved Stendynger og
i smaa Daler en stor Urt som der kaldes Hundslek eller Hundslenge ligesom og
store Neldef; Alle disse Græs Slag, ere store og grove og bruges derfør til blød¬
foder, givex ligesom en kraftig Suppe for Creaturene og ere mleget drøyge. Der
