findes ogsaa en stor vild Cameleblom i temmelig Mængde, lugter ey ubehagelig
og er drøyg. Jeg har tilforne sagt at der maatte forsøges, hvilke Urter Crea¬
turerne helst vilde æde og befandt sig vel ved, tillige klekkede som meest. Jeg har
merket at Hester ey ere for det Græs der i Norge kaldes Muri=Stak eller Ma¬
ria=Skiørt, men at stort og smaat Qvæg vel æder det, det seer ud som en
omvendt Parasol, og Draaber af Dug staaer gierne deri. Eqvisetum
skal berimod være saa meget behageligere for Hester, det er og sklørt og
kommer dem for som Havre, det egentligen saa kaldede Gramen eller det som
i Agre og Haver kaldes Qvikke, er vel noget stift, dog et got Foder, over¬
alt maatte man forsøge de største og fornemste Græs=Arter og legge Vind paa
de beste. Der maatte ligeledes forsøges, om man ey ligesaa vel her som andre¬
steds, kunde føde sit Qvæg inde om Sommeren; Kunst=Enge skal efter deres
Beretning, der har forsøgt dem, give en mængde Græs, jeg har selv forsøgt
hvilken ukroelig mængde af stort og feedt Græs, et gandske lidet stykke Jord
inde i en Ager frembragte, man seer det og Aarligen paa de Nørske Sætre;
derimod er Fællederne saa nedtrædde og afgnavede, saa man fast ey seer et Græs¬
Straae derpaa. Jeg skulle ogsaa formode at Creaturene endog om Somme¬
ren, ligesaa vel som Hester, ja som de selv om Vinteren, kunde staae inde,
særdeeles naar Stalden oven i med Rører ligesom Skaarsteener, og med andre
Aabninger giordes noget luftigt, man kunde lade dem en Tid af Dagen være
ude i Ladegaarden, man samlede derved paa en Sted ald Møgen, som man kun¬
de føre hvorhen man vilde. Man maatte ogsaa forsøge fra hvilke Lænder man
kunde have de beste Creature. De Danske Hester anføres iblant de beste endog
af Fremmede, saa det komimer ikkun an paa at den Art bliver vedligeholdet,
det er derimod at befrygte at Horn=Qpæget er ved Qvægsygen og det derefter
indførte mindre Qvæg forringet, det Hollandske og Holsteenske kunde igien
forbedre det, hvilket kunde skee ved gode Tyrer, naar Kalvene blive betimme¬
ligen lagde og vel holdne. Det maatte forsøges, om nogen Anvendelse af Korn
kunde hielpe noget, og hvorvidt til større Vext og meere Melk. Det kommer
for Uldens skyld til Fabriqver meget an paa gode Faar, jeg formoder at disse
kunde faaes fra Jrland, fra Marocco og Algier, ja fra Jsland og Færøe,
jeg har tilforne rørt ved de Norske Øer, og de store Faar med den skiønne
Uld derpaa nogle af dem haver, jeg anseer Danmark saa beqvemt til Faaer¬
Avling. Om vor Spine=Art er den beste, skal jeg ey sige, de Chinesiske ere vel
store og frugtbare men deres Flesk synes nogle alt for løst og flydende. Man maat¬
te eftersøge om der vare bedre at finde og forskaffe sig deraf; det samme var og
