324
Jeg har ofte paa mine Reiser talet med Folk om en bedre Indretning
i steden før deres klinede Vegge, som til deels vel har approberet Tingene,
men saa vidt jeg veed, ey har grebet til Praxln.
Hr. Justitz-Raad EMIOLH paa Bretinge=Gaard i Jylland, har jeg
forskaffet en Karl, som nogenlunde kunde omgaaes dermed, og har været han¬
nem til Nytte, skiønt det var et lidet Tegl=Brænderie. Om andre der i Eg¬
nen har fulgt hans Exempel, veed jeg ikke. Saa er og gjort en kiøn Begyn¬
delse med at strnge Tegl ved Holstebroe. Meere Sreder i Jylland kand vel
være gjort en Begyndelse, som mig ikke er bekiendt, men det veed jeg, at faae
Lands=Byer har lagt sig derefter. Det beste Raad at faae Tegl=Brænderle
bekiendt i Landet, var efter mine Tanker dette:
Der findes neppe nogen Bye, hvor der ikke og var Leer, i mindre el¬
ler meere Qvantitæt, enten oven i eller dybere i Jorden; og om saa er, der
ikke findes Leer ved en eller to Byer, saa er allerider saa meget meere at faae
ved en anden omkring beliggende. Naar nu en Mands Søn eller og to af
hvert Sogn eller Herret, blive beordret, at reyse ud, hvor der findes vel ind¬
rettede Tegl=Gaarde, da de torde ikke gaae videre endsom til Aabenraa eller
Flensborg, for at faae tilstrækkelig Videnskab om den Sag, i eller 2 Aar var
og dertil aldeeles nok; der kunde og en og anden endda gaae vidre, i fald at
meere kunde læres. Man har og paa Landsbyer hift og her treflige Anstalter,
hvorudi jeg vilde præferere Østerby, et par Mile Vesten Flensborg, hvor hver
Mand har sin Ovn til 20 a 30000, hvilke Aar ud, Aar ind deraf have stør
Næring; thi man tilstaar gierne at det er ikke et hvert Steds Leylighed dermed
at drive nøgen Handel, mindre at giøre store Anstalter til ordentlig Tegl¬
Brænderie.
Naar nu saadanne unge Karle( som desuden alletider kand faae en skik¬
kelig Løn.) aflagde deres Prøye ved Hiemkomsten, kunde de gratifieeres paa
en eller anden Maade, E. g. at de bleve befriet for Land=Milicen eller og i an¬
dre Tilfælde have noget for deres anvente Fliid, saa vare Landene med eet for¬
synet med Folk af Videnskab, og lærer siden den ene af den anden bedre.
Men skulle saadanne Folk dertil udvælges, som havde nogen Nemme og Mun¬
terhed, i sær saadanne som ved Fædrene Stavn efter Forældrene havde no¬
get at vente, saa gielder og her det samme, som er befunden ved andre Pro¬
