332
de af de sædvanlige og almindelige Landets egne og mindst kostbare Materialier,
saa har jeg (uanseet jeg tænker at enhver lættelig kunde falde paa det samme,
dog ikke villet efterlade at meddeele Publico samme Maade, i det Haab, at
om end en anden af større Kundskab og tilstrækkeligere Erfarenhed kand foreslaae
og lære en bedre Maade, skulle dog denne Maade, som jeg nu vil fremsætte,
kunde beqvemmeligen tiene mange, om ikke alle, som jeg dog synes den kand,
endskiøndt Umagen derved er noget meere end sædvanlig, og noget meere Tiid
til Arbeydet at giøre, udkræves.
De Materialier, som overalt i de Danske Provincers Landsbyer, til
Vægge at opsætte ere meest brugelige og fangelige, ere Leer og Sand, Halm
og noget Træe. Jeg vil nu vise, I. Hvad Feyl efter mine Tanker ved disse
Materialiers Brug begaaes; og dernest 2. Hvorledes samme eller nogle af dem
retteligst kand bruges og anvendes i Væggene til større Bestandighed,
I. Feylen, som ved benævnte meest brugelige og almindelige Materi¬
allers Brug begaaes er denne: Landsbye Folk, søm svil og skal betiene sig af
klinede Vægge, pleje sædvanlig enten at sætte først saa mange Stavr i en
Væg, førend de give sig til at kline den, som de formeene at kunde være nok
til at holde og bære Leeret; eller og de sætte tre a fem Stavr efter Væggens
størrelse i Væggen, og paa dem Vender (som det kaldes, ) med Hessek= Elle¬
eller andre smaa Træer eller Kieppe som de kalde Vender, hvorudi Qvinder¬
ne siden, naar de kliine, inddrive Leeret. Leeret bliver naar det er opgravet
og lagt paa en beqvem Plads, traadden og tilgiørt af Heste eller andre Hø¬
veders Fødder. De blande derudt en god deel Grud eller Sand, og efter
Leylighed Byg=Avner eller smaa Halm, paa det at det ellers alt for feede
Leer ikke skal revne eller sprække for meget, naar Væggene tørres. Derefter
bliver dette efter deres Tykke vel tilgiordre Leer tilbaaren 2de Kliinere eller
fleere, af hvilke der da er den ene inden i Huuser, og den anden uden Huu¬
set. Og disse slaaer Leeret lige imod hinanden det haardeste de kand, hver paa
sin Side af de opvendrede Vægge, eller og sætte det lige imod hinanden paa
de alleene opstavrede Vægge, indtil Væggen bliver saaledes fyldt og lukt med
Leeret lige med Tømmeret. Naar nu Væggene, efter nogle Dage, ere nogen¬
ledes tørrede, saa tage de en meget blødagtig og tynd tilgjordt Leer, som de
kalde Smidde, dermed tilstryge de de Sprækker, som ved Tørheden er ble¬
ven i de nye Vægge, og dermed er Væggene færdig, med mindre de for
Stats skyld, siden overstryge dem med det saa kaldede hvid=Leer, der er et Slags
raae eller ubrændt Liim eller Kalk, som gemeenlig strax ved første Slag=Regn
