364
M. H. Contra=Tænderne i Gulvet, som griber an i Tænderne I. paa
Velbommen.
N. N. De tvende Tvær=Træer, hvorudi Rullerne o. 0. 0. ere befæstigede,
paa hvilke Ruller Gulvet desto lættere haver sin Bevægelse.
P. Et Bræt oben over Gulvet, hvorpaa den som haver Opsigt med Ma¬
skinen kand gaae, og med en Høe=Tyv fremføre Halmen, i fald den
skulde være kommen for langt tilbage, saa at Stængerne ikke havde
deres fulde Slag paa Vipperne.
. En Modell af en Kløds, som kand sættes paa Stængerne, i fald man
skulde formerke, at Slaget ikke var stærk nok, og maa samme Klodses
Tyngsel indrettes efter den Proportion, som man i Henseende til
Stængernes egen Førlighed, synes at behøve.
Anmærkning.
Estersom Tærsker=Arbeidet paa Herre=Gaardene er en betydelig Deel af den meget
bebyrdede Bøndes Høverie, og samme bedvarer ikke alleene den gandske Vinter, men
ogsaa indtil midt i den travelste Sæde Tiid, særdeeles hvor Hoved=Gaarden haver
nogle Kirke= eller Konge=Tidender tillige med sin egen Avling at udtærske, saa ønskes,
at enten denne eller nogen anden Tærske=Machine, maatte findes antagelig og spare
mange Bønder=Karles Arbrid, hvilket i det Stæd kunde anvendes paa saadant Vin¬
ter=Arbeide for Bonden selv, som man nin siger han kand ikke overkomme, endskiøndt
ssel, Torn
man tilstaaer, det burde skee. F. Ex mod Foraaret at plunte Pile, E¬
og andet til levende Giærder, i Tøe=Veyr at opgrave Kampe=Steen, og i Frost=Vent
ved Snee at bortføre dem til Steen=Maures Sætning, følgeligen at giøre et stedse¬
varknde dobbelt Gavn, saa vel mod Ager og Eng, somt mod Indhegningen, hels
naar man efter haanden vil være betænkt paa det høyst skadelige Fællesskabs Afskaffelse,
saa vidt mneligt, samt paa de til Nationens lige Tab og Vanære, øde liggende Over¬
drifter at abskille, brybe og dyrke, i hvilket Fald 1C00 Qvadral Allen kunde giøe meere
af sig end som 1C0æ0 nn give. J Anledning af det som her meldes, om Vilnter¬
Arbeidets nyttige Omskiftelse og Øeelning imellem Herre=Gaardens Loe=Gulv og
Bondens egen Gaards Fordeel, med Steen=Muur, som ogsaa siden skaaner ham før
meget Arbeyde, med at huage, kiøre og sætte Giærdsel, da vil jeg anføre de smuk¬
ke Ord, som een af mine bekiendte Venner lod udhugge paa den sidste Steen af nøgle
hundrede Favne Munr, ved sin Præste=Gaard, nemlig:
Prøderunt hæe saxa fururis
Qvæ modd muta tacent, sed post mea fata loqventur
Me suceessuris cønsuluisse Hene
For at komme igien fra denne tilfældige Dignession, da ønskes, som sagt er, at noget
beqvemt Mibdel maatte findes, til at spare det meeste af Herregaardens Tærsker¬
Arbeide, saa finder Bønden nok Raad til sin egen Tærskning og anden Vinter=Gier¬
ning. Jmidlertid fortiene de begge Brødre Messr. ScuuMachEk, saa vel ved denne,
som tvende andre ovenanforte Oeronpmiske Afhandlinger, at roses for deres Fliid,
Bittighed og gode Begyndelse i saadanne nyttige Ting, som fielden oernpere den Alder¬
