39
sages ved Seenernes Spænding, der igien erstattes ved den Vinding udi
Hastigheden af Farten, kand man gierne antage den Virkning, som skeer
formedelst Slaget af Maskinens svingende Stok, at have omtrent samme For¬
hold til Virkningen der foraarsages ved Slaget med Plæglen, som a til 3. Jeg
vil allene sætte denne Forhold at være, som i til 2, saa der ved Slaget af
Maskinens Stok, afspringer ikkun halv saa meget Korn, som førmedelst Sla¬
get af Pleglen, saa bliver dog Maskinens Virkning tolv gange saa stor, som
Plæglens, thi da det tilforn blev beviist at der med Maskinen kand giøres 24
Slag paa Kornet, for hver et Slag Tærskeren gjør med sin Plægel, saa føl¬
ger at Maskinens Virkning maatte overgaae Plæglens 24 gange, dersom der
ved et hvert Slag af Maskinens svingende Stokke kunde afspringelige saa me¬
get Korn, som formedelst Slaget af Tærskerens Plægel, men da vi her haver
ikkun antaget halv saa meget Korn at afspringe ved Slaget af Maskinens svin¬
gende Stok, som ved Slaget af Tærskerens Plægel  omendskiøndt det klarlig
er bleven beviist, at denne Virkning er sadt alt for liden), saa følger, at der
udi en og den samme Tild, med Maskinen kand aftærskes tolp gange saa me¬
get Korn, som en Karl med en Plægel; og altsaa er det her bleven undersøgt
og bevilst, at man med Maskinen kand erlange den bestemte Virkning, naar
Armen Cal bliver en gang omdreyet imedens Tærskeren med sin Plægel giør
tvende Slag.
§. 12.
Eftersom den forlangte Virkning af Maskinen kand opnaaes, naar Be¬
vægelsen skeer med den behørige Hastighed, efter foregaaende Undersøgning; saa
maa jeg niu gaae til det fierde og sidste Hoved=Stykke, og udi samme undersø¬
ge, om det er mueligt at den antagne naturlige Kraft, som skal sætte Maskien
udi Bevægelse, kand være mægtig til at bevægeden saa hastig, som uidkræves
Hvad det er for en Kraft, som skal drive Maskinen, er tilforn meldt udi §. 10,
hvor der blev antaget en Karl, som skal omdreye Armen e a; og den begierte
Hastighed hvormed denne Arm skal omdreyes, maa nu være saaledes beskaffen,
at en Omdreyning kand skee udi samme Tiid, som en Tersker med sin Plægel
giør tvende Slag paa Kornet (§. 11. ); altsaa maa her undersøges om det er
mueligt at en Karl kand omdreye Armen ed saa hastig, at der for hver andet
Slag af Tærskerens Plægel, fuldføres en Omdreyning. Jeg vil først sette
at baade begge Hiulene og begge Drevene vare reent borte, og der allene iste¬
den for Drevet Cvar sadt en Arm paa Axlen udi Stangen gh, af lige Leng¬
de med den halve Diameter udi Drevet C, og at den bemeldte Arm var for¬
IV. Deel.
