398
tallet af Hvile=Punkterne derved bliver førmeeret. Man kand og gierne lade det
være nok med fire Plægler ved hver Side af Stangen gE, hvorved skeer ey
allene en Lettelse udi Bevægelsen; men heraf flyder og demma Fordeel at Maski¬
nen behøver da ey heller saa størt et Rum, saasom Stangen gh da kand giøres
en god Deel kortere end den er: Hvad Virkningen i dette Tilfælde er anbelangen¬
de, da kand samme dog alligevel være stor nok, saasom en Omdreyning a
Armen Ed kand, i det bemeldte Tilfælde, dog forvolde 32 Slag paa Kornet. J
Henseende til Haardheden af Slagene, som skeer med Maskinens svingende Stok¬
ke, da kand samme formeeres, naar der udi Enden af enhver Stok bliver boret
et Hul, og samme igien opfyldes med Blye, hvilket kand giøre en merkelig For¬
andring udi Slagenes Haardhed, thi eftersom Massen udi den svingende Stok
formedelst Blyet udi Enden, er bleven saa meget formeeret, som Forskiellen imel¬
lem Tyngden af Blyet, og Tyngden af det borttagne Træ (ved Hullets Bo¬
relse) er stør, og hverken Størrelsen eller Skikkelsen af Stokken derved er ble¬
ven forandret; saa følger, at eftersom Sjokken indtager det selv samme Rum,
som den tilforn indtog førend Blyet kom derudt, maa Slagets Haardhed pære
lige saa meget formeret, som Massen er tiltaget, naar Hastigheden af Bevægelsen og
Rummet, som Stokken farer igiennem, bliver den samme Dersom nu Hastigheden,
af Bevægelsen bliver tillige noget formeret, maae Slagenes Haardhed derved
temmelig sterk have tiltaget; thi naar baade Massen og Hastigheden af Bevægel¬
sen ere blevne formerede, haver Slagenes Haardhed ikke tiltaget, som Summen
af Massen adderet til Hastigheden, men som Prøducten af disse tvende Ting mul¬
tiplicerede med hinanden. At den svingende Fart af de afkortede Kegel=Stokke, jo
maa skee udt Maskinens Bevægelse, er niøget hvorom ingen Tvivl kand haves,
naar man betænker baade den Hastighed, som de faste rylindriske Stokke bekom¬
mer udi deres Fart, og hvilken en kiendelig Deel de bemeldte rylindriske Stokke
ere længere end de svingende, thi jo hastigere Bevægelsen er, og jo meere den faste
Stok udi Længde overgaaer den svingende, jo større er Kraften, som af den faste
Stok oves til at opkaste den svingende Jeg indseer her denne Vanskelighed, at
saasom de svingende Stokke ved den ene Slde af Stangen g h bliver opkastede udi
een og den samme Tiid, som de andre Stokke ved den anden Side farer ned og
slaaer paa Kørnet, og formedelst Slagene maae komme et Ryk paa de faste
Stokke, ved hvilket de ey alleene bliver forhindrede udi deres Hastighed, men og
kand trækkes lidet tilbage, i hvilket Tilfælde be andre svingende Stokke ved den
anden Side, som ere opkastede, maae standse udi Svinget, og formedelst deres
naturlige Tyngde falde tilbage igien; og omendskiøndt de ikke gandske ere nedfaldne
