lidet kand det menneskelige Sind standses i sin Søgen og Tragten
efter noget andet end det nærværende. Skiønt nu denne skiulte
Drift, som er eet af Udødeligheds moralske Beviser, ofte fører
det menneskelige Sind, ved Mistydelse, paa daarlige Afveye: saa
er den dog i sig selv betragtet, en Drift, som den alvise og grund¬
gode Skaber selv haver indplantet i vor Natur. Han vil ikke at
Vandet skal staae stille, og ved Forraadnelse blive stinkende: Jkke
heller at Menneskets Sind skal staae stille i naturlige Ting, men
søge og forsøge, om mueligt, at forbedre sin Tilstand, ved Frem¬
gang fra en mindre til større Fuldkommenheds Grad.
Saaledes gaaer det med et hvert Menneske for sig betragtet,
og saaledes er det gaaet fra Verdens Begyndelse, med en hver
Slegt. Lidt efter lidt haver den arbeydet sig frem og aflagt,
ved Forfarings Hielp, de ældste Tiders Barnagtighed, som man
i mange Ting vel maatte kalde et Barbarie, hvor om andensteds
er handlet udførligere (*), og saaledes vil det gaae indtil denne
Huusholdings Ende, i det mindste blandt alle de Nationer, som
have faaet Smag paa Videnskaber og Sindets Øvelse. Dersom
visse hedenske Folk, særdeles i Afriea og America, blive længere
hengende i deres Fæderne=Skik og Leve=Maade, da bør de derfor
ikke agtes at være desto lyksaligere, med mindre man ville dømme
dem efter det Begreb, som Monsr. Rouseau giør sig derom, eller
i det mindste anstiller sig, som den der trænkte anderledes end
Resten af hans Medborgere.
(*) See den liden Afhandling om verdens Nyehed. Part. II.
