Jeg kommer igien til dem af vore Landes og Tiders Menne¬
sker, som aldeles negte enten Nytten eller Mueligheden af en idelig
Fremgang i oeconomiske Forbedringer. Disse spørges: om de ikke
maa bekiende, at, dersom ingen saadan Fremgang var gjort hos
os, i de sidste hundrede Aar, og vor Smag paa fremmede Kost¬
barheder dog havde gjort Fremgang, ved Naboernes Exempel, da
maatte vor almindelige Velfærd have været langt ringere, om
ikke Landet aldeles ødelagt og forladt af sine Jndbyggere? Men
ved Hielp af idelige, skiønt ikke strax kiendelige Forbedringer, er
Staten holdet vedlige, ikke anderledes end et sygt Legem ved for¬
sigtig Omgang, Pleye og nye Præcautioner mod nye Anstød,
holdes i saadan Helbreds Stand, som ellers ikke var at vente.
Visselig, dersom vor Nations Fremgang i nyttige Forsøg paa
Agerdyrkning, Kiøbmandskab, Haandværker og Fabriqver holdt
ikke nogenledes Jevnvegt mod vor Fremgang i Overdaadighed,
med nyemodiske Klæder, Bygninger, Boeskab, Mad og Drikke,
da maatte endogsaa vore Forfædre, som vi holde for rigere paa
fornødne Ting, have været yderlig fattige. Hvad der har holdt
dem i Stand, er beviisligen intet andet, end at de alt mere og
mere, fra Slegt til Slegt, ere komne paa Spoer efter Nærings¬
Midlernes Forøgelse, ved bedre Brug af deres Jords Frugter,
og bedre Kyndighed i at forarbeyde det, som de endelig ville have
til Brug.
Men see, saa ofte som en Patriot haver opmuntret sine
ulige sindede Lands=Mænd hertil, da er han bleven mistænkt og
