hans Ord ilde optagne, skiønt omsider bifaldne og hans Ønske
opfyldt i den næstfølgende Slegt. Til Beviis herpaa vil jeg an¬
føre nogle merkelige Ord, som een af vore lærdeste og best fortiente
Lands=Mænd, nemlig den i Reformations Tiden navnkundige
Mag. CHRISTEN PEDERSEN, Canik i Lund, bruger i eet af sine
smaa Skrifter, om Børn at holde til Skole og Stu¬
dium, trykt til Antiverpen Aar 1531. Der hedder det blandt
andet saaledes: Men vdlendske Vare, som de hagde en søge Ting behof,
om de ville ellers selfue besinde dem ret, dem købe de oc vurde aldrig, huor
meget de skulle giffue derfore, eller huad det er vert met rette. Men Tydskene,
Vdlendinge oc Kremmere see vel, hvad Folk og Kiøbmend de haffue fore Hen¬
der. Der met drage de Penninge, Guld, Sølf, Øxen, Kød og Flesk, og
andre gode Vare aff Landene, och sledske, bedrage, smige, och daare of| aff,
det beste og meste vi haffue. Naar de komme hiem igien til Stæderne,
(2: Hanse=Stæderne) da rose de storlige der aff i deres Compenni, Drick,
Collatz, och Gille, huorledes de haffue gecket oc bedraget of met deres gamble,
forledne og forderfuede Vare, oe fonget dog mere en thi dubbelt fyllest for dem
igien, og sige til met: Soe sall man de horssen Denen utrecten. Gud
naade osz, ath mi skulle en haffue Spaat og Spe til Skaden.
De Danske, Smenske og Norske, som fare til Stederne, de nødes
offte til at høre saadane Fortalelse och slemme spodske Ord met deris egne
Børn, och torffue dog ikke smare dertil. Og alligevel sille vvi haffue og
købe deres forderffuede Vaare, og nøde dem vort Gotz oc Penninge i Hender
for halfft Verd. Gud naade of alle Danske, Smenske och Norske, ath vvi
skulle aldrig kunde kende vore egne ædelige, fructsommelige oc kaastelige gode
Land, som Gud haffuer vnt oss ath leffue och bo vdi.
