Vi ere och saa utaknemmelige mod Gud, ath si ville ikke lade os
nøye met vore egne kaastelige og ædelige Vaare og gode Føde, som vi selffue
haffue offuerflødige nock i Landene i alle honde Maade, fordi ath vi kende dem
icke selffue och kunde ikke ret skøne derpaa. Men alle fremmede, som der haffue
vered aff atskillige Land, de kende vore Land og Rige bedre en si gøre selffue,
som der ere fødde, och de rose og prise dem storlige blant dem selffue. Oc de
komme fordi saa mange utallige til os baade til Land och Vand, ath
de kunde der nære och føde dem, och drage Guldet, Penningene og Vaarene aff
Landene. See Danske Magazin Tom. I. p. 48 & 49. (*).
Denne gode Mand, var da et Sandheds Vidne i sin Tiid.
Den store Forsømmelse i oeconomiske Ting, som han klager over,
er vel ikke endnu hos os, eller vore Naboer de Svenske, saa fuld¬
kommeligen overvunden, at intet af samme Slags endnu skulle
staae tilbage. Men derhos er det jo ogsaa en unegtelig Sandhed,
at, dersom M. CHRISTEN PEDERSEN, efter Talemaaden, kunde
nu omstunder see op af sin Grav igien, da ville han finde Til¬
standen meget merkelig forandret, og, om ikke i alle Oeconomiens
Deele, saa dog i de allerfleste sat paa en gandske anden og fordeel¬
agtigere Kant. Nu dette er skeet efter Haanden, i halvtredie
hundrede Aar, dog allermeest siden dette Seculi Begyndelse.
Hver Gang dette er skeet, da er Begyndelsen ikke anseet af alle
med lige Øyne. Men lige meget, eftersom det dog er skeet, og
det ene Øyemerk efter det andet opnaaet, saa vidt Tiid og
Leylighed haver villet tillade.
Der¬
(*) Om denne Mands Levnet, Skrifter og adskillige Fortienester i Kirken og Staten,
giver det Danske Magazins Tom. I. p. 38. seg. udførlig Efterretning.
