vilning. Hvad som i Almindelighed kand skrives, er dette, at de
tvende her til hensigtende Kongelige Forordninger, som limitere
Loven i den Post om Felleskabs Ophævelse og Mage=Skiftes Be¬
fordring, vel ikke endnu allevegne have gjort all den Virkning,
man kand ønske eller haabe, efter haanden. Dog findes særdeles
her i Sielland nogle saadanne mig bekiendte retsindige Proprieta¬
rier, som have vidst at bryde igiennem de, mellem dem og deres
Naboer forefundne Hindringer, og, til største Fordeel paa begge
Sider, udbyttet alt det Hartkorn, som fandtes for begge Parter
saa ubeleyligen situeret, at dets Overdrifter, Engskifter eller an¬
dre Jord=Parter, fra nu af kunde føres til fuldkommeligere Brug
og Nytte, saa vel for Hovet=Gaardene, som deres underliggen¬
de Bønder. Slige Exempler ville uden Tvivl overtale mange
flere til at følge efter; thi en god deel Proprietarier ere saa sindede,
at de ingenlunde ville være de første til at betræde en nye Vey, væ¬
re sig end aldrig saa god. Forgængeres Fodspoer lokke dem aller¬
snarest til Efterfølgelse, hvilket vel ogsaa er den Faderlige Lov¬
giveres Hensigt, som i bemeldte Forordninger nøyes med at
løsne Lovens forrige Baand, denne Sag angaaende, samt at til¬
raade og formane, i steden for at befale.
Nogle Proprietarier af det Slags, som efter Sandhed an¬
see Bondens Velstand, for deres egen, have sat Forsøg paa at
lade drive deres Hovet=Gaards Avling for den største Deel paa egen
Omkostning, og derimod at tage en taalelig Afgift i Penge eller
Korn af Bonden, som ved Skaansel for Hoverie, settes i Stand
