Den Norske Glas=Fabriqve haver vel, ligesom alle deslige
nye Indretninger, i lang Tiid havt sine store Vanskeligheder at
strides med, dog haaber man, at samme nu næsten skulle være
overvundne. Det samme kand siges om Canon=Støberiet, baade
der og i Sielland, ligesom ogsaa om Klæde=Fabriqverne i adskillige
Danske Provintser, hvis Hovet=Forhindring, nemlig fremmede
Vahres Jndførsel, synes i det mindste efter Rimelighed, at maatte
svækkes ved en høyere udenlandsk Priis, flydende deraf, at anden¬
steds mange tusende Hænder drages af fra Fabriqver og Manu¬
facturer, til den ellers beklagelige Krigs Fortsettelse, som ødelig¬
ger Tydskland.
Hvad Søe=Farten angaaer, da haver samme i forleden
Aars Efterhøst, vel taget stor skade ved Skibbrud over gandske
Europa, dog, Gud skee Lof! ikke nær saa stor hos os, som hos
de fleeste andre, hvilket blandt andet kiendes derpaa, at vort Assu¬
rance=Compagnie haver været i Stand til at give i Udbytte3
pro cent, skiønt mange meente, at man tvert imod maatte have
gjort Tilskud. Hverken paa Vester= eller Øster=Søen, haver de
Danskes Søefart været større i Mands Minde, og udi det Mid¬
dellandske Hav, hvor det tilforn var rart at see noget Skib fra
vore Lande, der vrimler det nu med Danske, Norske og Holsteen¬
ske eller egentlig Slesvigske Skibe, gaaende paa Fragt=Fart til
Levanten, Barbariet, Jtaliænske, Spanske og Franske Havne.
Sandt nok, at den Fordeel ikke ventes at ville bestaae længere end
dens Andledning, nemlig, en usikkrere Fart for de fleeste andre, i
