Krigen indviklede Nationers Skibe. Jmidlertid er altid dette
vundet, at vore Søefarende blive mere og mere bekiendte med hine
Farvande, og skiønt de siden maa tage til Takke med en mindre
Profit, dog altid efterdags, frem for tilforn, finde Udveye for
vore Skibe og Folk, hvis Naturel af Arilds Tiid har sigtet til
Søemandskab, men siden de barbariske Tiders Røverie blev af¬
skaffet, og Handels=Fart med Kiøbmands Skibe ikke har kundet
occupere Mængden af vore Øeboer og Strand=Siddere; saa har
det syntes, ligesom de vare satte uden for deres Element, hvor
over nogle tusinde af dem aarligen have søgt Tieneste i Holland
og Engelland. For nærværende Tiid vides til visse, at 400 og
vel flere Danske Flag sees i den middellandske Søe, som i nogle
Aar tillige opholde sig der, og ved faa Reyser vinde, alt hvad de
have kostet deres Redere.
J vore Kiøbstæders Havne ankomme vel endnu en Deel
fremmede Skippere, med deres egne eller andre Landes Producter,
dog ikke nær saa mange, som tilforn, da særdeles de frisiske Smak¬
ker dreve en utroelig stor Fragt=Fart i Øster=Søen. Det aller¬
største Tal af Skibe, som aarligen indføre hertil Kiøbenhavn,
enten fremmede Kiøbmands Vahre eller vort Lands egne Pro¬
ducter, ere vore egne, og Skibs=Ladningernes Tal temmelig
stort, nemlig henimod halv fierde tusinde, naar Skaanske og
Siellandske Baade, eller deslige smaa Fartøyer regnes med: Men
naar disse fraregnes, da bliver Tallet dog altid 3000 indkomne
