ringe Fordeel, som de nogensinde deraf kunde faae, var ikke stærk nok til at
opvække dem af deres Søvnagtighed, og opmuntre dem til Flittighed; deres
slette Omstændigheder havde allerede vendt dem til Nederdrægtighed, ja de
havde end ikke meere Mod til nogensinde at haabe nogen Forbedring i deres
Tilstand, de levede saa Dagene hen, fortærede alt, saa snart de alleeneste hav¬
de levnet noget lidt, og bleve herefter uden Betænkning deres Herskab til Byr¬
de, som saae sig nødsaget til at underholde dem; da de i Mangel heraf gik i
Hobetal ud af Landet, for andensteds at søge deres Lykke, Leve=Brød og bedre
Vilkaar; Jblandt deres Tal, som blev tilbage, bliir en Patriot, som giir
nøye Agt herpaa, med Bedrøvelse og Forskrækkelse to Omstændigheder vaer,
hvoraf den ene er Fædrenelandet saa skadelig, som den anden maae have
Følger, der ere Menniskeligheden selv til Vanære.
1.) De Bønder, som ikke kunde bortløbe, tabte Modet til at forbedre
deres Marker, at holde deres Bygninger i Stand, at anlægge nye Vaanin¬
ger, at gifte sig, og vare de det, eller formedelst den fornødne Hielp i Huus¬
holdningen maatte giøre det, tabte de den ellers saa naturlige Lyst til at efter¬
lade sig Børn, for ikke i steden for Arv, at efterlade dem den Elendighed, som
de selv havde arvet af deres Forældre.
2) Dette maatte naturligviis til intet giøre hos dem alt moralsk Got;
man saae hos dem en næsten bestisk Koldsindighed mod Gud og Religionen,
en som oftest til Had dreven Ligegyldighed mod deres Overmænd; en stu¬
pide Følesløshed over deres egen Tilstand, de giorde deres Huus=Arbeyde
uden Overlæg, de arbeydede ugierne, og derover lad og utroe, efterdi de
troede af Erfaring at være overbeviist om, at de aldrig arbeydede for deres
egen, men andres Beste.
