De tvende hinanden meest modstridende Ting, Armod og Ødselhed,
saae man hos dem foreenet; thi efterdi de havde tabt alt Haab at komme af
den første, saa forødede de det lidet, de eyede, og trøstede sig med de fortvivle¬
de Tanker: vil Herskabet ikke selv ruineres, maa det nok føde os, og da Men¬
nisket ey kand leve uden Forretning, Tiidsfordriv og Fornøyelse; saa maatte
naturligviis dette oprettes ved Laster og Liderlighed. i Løgn, Bedragerie og
Tyverie mod deres Over= og Undermænd var det, hvorpaa deres Tanker og
Bekymring gik; deres Tidsfordriv var at giøre intet eller at giøre ondt;
Fraadserie og Drukkenskab, Spil og Slagsmaal var deres Fornøyelse.
Dette drev os til at eftertænke, hvad der maatte være Kilden til saa¬
dan Jndbyggernes Fordærvelse i Sæder og Leve=Maade, og Aarsage til en
saa slet Huusholdning, og om det ikke var muelig, at udfinde et Middel,
hvorved den overhaandtagende og nesten indgroede Dovenskab kunde afhielpes,
som nu til all Lykke er ophævet, og en bedre Tænke=Maade blandt de Jndfød¬
de indføres. Man fandt, og dette kand ikke ofte nok repeteres, at der kunde
ingen anden Aarsag være, end fordi disse Folk maatte arbeyde ikke for sig selv
og deres egen Fordeel, men allene for andres og til deres Herskabs Nytte.
Egennytte, denne stærke og næsten almindelige Drivfeder til de Men¬
niskelige Gierninger, som ellers sætter alt i Bevægelse og opliver alle Stæn¬
der, havde ved denne Indretning ikke den ringeste Virkning, og dog alligevel
var Bonde=Standen den, hvis Velstand tiener alle andre Stænder, fra R¬
genten af til Haandværks=Folk, til Styrke og Underholdning. Det var alt
saa særdeeles fornøden at tænke paa et Middel, at give denne fortreffelige og
respectable Stand saadanne bevægende Aarsager, som tillige angik deres ege
Beste, og som var tilstrækkelig, ved de dem forestilte Fordeele at giøre den
opmærksom paa deres private Fordeel, og just derved nyttige til det alminde
