10.
5.) J enhver Bye findes en Mængde saa kaldede Inderster eller ringe
Folk, der boer i smaa Hytter, hvilke man skulle ansee som den beste og sikker¬
ste Plante=Skole for et Godses ja et heelt Lands Folke=Formeerelse, følgelig
for en u=udtømmelig Skat; for disses Leve=Brød og Underholdning havde man
gandske forsømt at sørge.
En saadan nyttig Familie boer mestendeels i Hytter, som man snarere
skulle ansee for Fæe=Huuse end Boeliger for Mennisker: mange har neppe en
Kaal=Have, og nogle faa Løkker undtagen, de har slet ingen Ager eller Eng;
dog alligevel bliver Haandarbeyde fordret af disse arme Folk; og da man for¬
hindrer dem at søge deres Brød andensteds, og de dog maa leve; saa bliver
deres Ophold de øvrige Bønder til Byrde alt mere og mere, efterdi de paa
deres Marker maae føde Indersternes Qvæg, hvorved deres egen Næring nød¬
vendig maae formindskes.
6.) Jngen tvivler om en god Opdragelses Nytte, og følgelig ikke heller
om gode Skolers Nødvendighed.
J Bondestanden, som den nu desværre er, finder man til den første
ikke ringeste Spor: Faderen fører sin Søn i Kroen; og saa ofte et Skielnis¬
stykke er i Forslag, er Sønnen den første, som Faderen betroer det til, og
har i Ledtog med sig; og er det andet i en saa meget meere beklagelig Tilstand,
som man intet Middel kand optænke, for at have duelige Skolemestere i Lands¬
byerne, saaledes som de nærværende Jndvaaneres Levemaade nu er, om man
end og ville og kunde betale dem nok saa dyrt.
Jmidlertid opvoxer det arme Landfolk i Uvidenhed og neppe halv men¬
neskelig Sæder. Den Ærbødighed, som enhver Undersaat er skyldig det
Lands Forfatning, under hvilken han lever, var tilsidesat, og Kilderne til den
